Min Sukkerhistorie

Print Friendly, PDF & Email

Jeg har virkelig længe gået med en trang, til at dele mine erfaringer omkring kost og træning med et lidt større publikum end dem der omgiver mig i dagligdagen. Jeg tror efterhånden også de er slidt op af, at høre på al min madsnak..

Jeg er en kvinde på 36 år og bor i nordsjælland med kæreste, 2 bonusbørn og hund.

Jeg har gennem de sidste 10 år siden jeg var 25 været på alle mulige kostændringer i alle retninger – bare spørg min familie. Primært har jeg lagt kosten ,for at opnå sundhed og velvære- men bestemt også, for at kunne lukke mine bukser i str 38. Noget som i perioder har været næsten umuligt for mig. Jeg har tøj i klædeskabet fra 42- 36 alt efter status p.t.

Jeg har altid været passioneret vild med mad, men heldigvis også motion.

Denne blog handler om min rejse gennem maden og især mit meget følsomme forhold til sukker.

Jeg har så længe jeg kan huske været en kæmpe sukkergris- en af dem med slik i lommer, tasker, bilen, sofabordet, skabet ,træningstasken og hemmelige fjernlagre!!

Jeg har i mange år kunnet finde en hidtil uset stor lykke i en pose blandet fra den lokale tankstation.

Jeg bagte kager og spiste slik til den helt store guldmedalje og gjorde jeg ikke det spiste jeg brød og pasta i lige så rå mængder-  jeg var det jeg idag ved er en kulhydrat junkie. En person der er ekstra sukkersensitiv og reagerer på blodsukkerudsvingene med at have vild arm= (arm der ukontrolleret kører fra matadormix til mund indtil der er ikke er mere) En meget ulykkelig situation, når man lige har aftalt med sig selv, at kun tage et par stykker af hensyn til bukseknap og hul der gerne skulle mødes.

Jeg har været medlem af diverse slankeforeninger med point systemer og lign. og vekslet alle points til SUKKER i en eller anden form… Jeg har prøvet samtligt kure i bøger og har en rekord stor samling kost og slankebøger.

For at råde bod på alt det usunde slæbte jeg mit tilsukrede korpus rundt i de nærliggende skove, for at komme af med et overflødige spæk… I 2009 indrømmede jeg  endelig overfor mig selv at jeg var sukkerafhængig og vinkede en gang for alle farvel til det hvide junk.Troede at nu var alle mine problemer med vægten løst… men ak nej.

Jeg og i særdeleshed mine omgivelser troede stensikkert, at jeg var tæske spiseforstyrret..1000 regler om mad for at tabe sig for derefter at falde i igen. Nogle uger var jeg på knusende 1000 kcal om dagen mest grønt,frugt,magert kød og lidt rugbrød og trænede omkring 12 -14 timer ugentlligt- og kunne ikke forstå at jeg konstant var træt, tvær og udmattet- for jeg levede jo sundt og efter anbefalingerne ikk???

Træt og ked af min kontstante yo-yo tilværelse kastede jeg mig over metabolic typing og fandt ud af gennem bogens test, at jeg skulle have meget fedt og protein for at være mæt og glad, men jeg turde ikke, for jeg vidste jo, at fedt skal man spare på hvis man vil tabe sig… ikke sandt… fandt senere ud af at det er ligeså dumt at tro man bliver fed af fedt, som at man bliver grøn at grøntsager.

Min vægt var i perioder ganske lav –  62 kg (jeg er 1,68 cm høj) og steg til skræmmende 72 kort tid efter når jeg opgav kalorietællingen og spiste mig mæt. Jeg drømte om fede oste, madder med smør mayonnaise o.s.v. men var hjernevasket af sundhedsstyrelsens madpyramider og fedtforskrækkelse. Efter omlægningen til LCHF kosten vejer jeg stabilt lige omkring 65, som åbenbart er min krops idealvægt- kan selv godt lide at veje mindre, men vil ikke bytte, for den fred jeg har sluttet med min krop- ikke mere krig og vægt tyrrani. Jeg tæller IKKE kcal mere, men kulhydrater for jeg er meget sensitiv og lever bedst på ca 40-50 gram dagligt – men sådan fungerer jeg. Anna Hallèn kalder de sidste kilo for trivselskilo og man kan sagtens tvinge kroppen til at have en lavere vægt, man skal bare kæmpe for at holde den der hele tiden.

Her i sommeren 2012 læste jeg Andreas Eenfeldts bog Matrevolutionen… og gid jeg dog havde gjort det noget før. Her 1. nov efter sommerens udskejelser smed jeg den sidste bastion jeg desperat havde klamret mig til- fedtet- og tro mig det var angst provokerende. Lagde stille og roligt ud med at stege i lidt mere smør og kokosolie, spise flere fede fisk, mere pesto på grøntsagerne og flere hele æg. Jeg fortsatte derefter med at skrotte alt der bare smager sødt og skiftede ud med fedt i stedet..Kridtvandet i kaffen blev skiftet ud med piskefløde og jeg købte fede oste fremfor den gummiagtige md 6 %. Min sult blev udskiftet med mæthed og tilfredshed i mange flere timer end før.

Jeg har været vant til at spise hver 2.- 3. time ellers fik jeg det dårligt og humøret gik i bund.Nu kunne jeg pludselig glemme mad i 8 timer, følte mig totalt fri. Al mad smager efter min mening, bare bedre når der er fedt til eller i. Føler ikke jeg har mistet noget, men vundet noget meget bedre ved at skifte dele af min kost ud.

Udover de førnævnte fordele har jeg fået meget energi og livsglæde. Motion var en brutal pinsel den første måned for mig og jeg havde konstant blytunge og meget ømme ben. Kunne uden problemer køre en spinningtime, men løbeturene pyha de var hårde i starten. Jeg skruede gevaldigt ned for træningen de første 4 uger og måtte bare acceptere at det var sådan- for jeg kunne ikke løbe mere end ca 20 min ad gangen- meget at acceptere for en der snildt kunne løbe en time til halvanden uden de store anstregelser. Nu kan jeg igen motionere som før, bare jeg husker at drikke mere end tidligere, da mine væske depoter ikker er så store som før.

Status er nu at jeg ikke trænger til sukker og søde ting mere og jeg ikke har daglige blodsukkerudsving og fungerer meget bedre på den lange bane end før. Glad og for første gang i mit liv mæt på en rigitg god måde, uden at hele tiden "crave " mere.

Har en fornemmelse af, at mange deler min sukker romance og kender til alt eller intet. Savner det slet ikke…

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i LCHF og tagget . Bogmærk permalinket.

8 kommentarer til Min Sukkerhistorie

  1. Tina skriver:

    Super historie, held og lykke med bloggen, vil følge den tæt 😉

  2. stine sophie skriver:

    Hej louise.

    Weee. Så fedt at læse, er inderligt glad på dine vegne at du har fået siden op og kører. Glæder mig til at følge siden, selvom jeg er så heldig at have glæde af dine mange gode erfaringer til dagligt. Stort tillykke 🙂 

    • louiee skriver:

      Hej Stine

      Tak for positiv opbakning- det betyder meget.  Godt nytåt til jer i cykelværkstedet..: )

  3. snushanen skriver:

    Hey MLK

    Wauw, en ærlig beretning med humor og kant , meget inspirerende og tankevækkende læsning
    Snushanen.

  4. Grethe skriver:

    Hold da op hvor skræmmende at læse din historie. Det er jo mig idag du har skrevet om…. bortset fra min vægt har rundet 85 kg et tal den aldrig før har været på.

    Jeg har prøvet alle kure og desværre har jeg flere fysiske skader der forhindre mig i at motionere. 

    Jeg er sukkerafhængig og det er NU min livsstil skal lægges om. Jeg vil også slutte fred med vægten. Jeg drømmer med mine 170 cm at komme bare ned på 70 kg så det virker umuligt lige nu. Jeg drømmer om at passe alt tøjet i skabet.

    Jeg er bange for alt det fedt får vægten til at stige men ved lchf er positiv overfor min irritabel tyktarm. Men fedtet forskrækker mig.

    Men du har lige givet mig håbet til at starte min nye livsstil. Det er svært at være den eneste i familien der lever efter lchf men jeg må tro på at jeg kan tage et skridt af gangen…

     

    Tak for at give mig håbet og nu må jeg granske din side for mere inspiration 🙂 

    • louiee skriver:

      Hej Grethe

      Ingen frygt for fedtet så længe det ikke bliver blandet med kulhydrat. Lover at det ikke feder. Start stille og roligt op og indfør mere og mere fedt, jeg tør næsten godt love at du ikke fortyder. Jeg var også den eneste i min familie der kørte LCHF, men det har bredt sig stille og roligt 😀 

      Dejligt at kunne indgyde håb 🙂 70 kg til 170 cm er bestemt en meget realistisk forventning. Dette er et simpelt mirakel i form af mad – rigtig mad og den gode af slagsen. Ingen sult og bare en glad mave og fordøjelse. 

      Vend endelig tilbage for spørsmål, for det har man son regel brug for i starten.

      God vind herfra 

      Mange Hilsnener Louise

  5. Grethe skriver:

    Tusind tak Louise for dit svar.

    Har idag levet lchf. Kaffe til morgen sort. Din broccolisalat med bacon til middag og koteletter i fad hawaiistyle.

    MEN min udfordring bliver ikke at overspise. Spiste 1/3 af broccolisalat ikke af sult men fordi den smagte SÅ godt. Har du nogle råd til at undgå overspisningen. For jeg er levende skraldespand. Det smager sindssyg godt.

    Det lykkes at manden spiste koteletterne så godt men han mener jeg går helt bananas fordi planen er at bage brød og muffins med æg og bacon. Havde dine omgivelser også svært ved at forstå at du valgte brød og sukker fra? Min udfordring er også at vi hver weekendbor i campingvognen og morgenmaden har jeg lige fundet dit weekendbrød med ost til og 2 æg så burde den være ok eller hvad siger du? Frokosten er jeg i tvivl om for kan broccolisalat holde 3 dage? Aften er vel ok med grill og salat? Men får jeg fedt nok??? Og har du forslag til ændringer? 

    Kommer nok til at hente min støtte fra dig hvis det er ok? 

    Uha 70 kg ville være en drøm men jeg er så bange for at blive skuffet for har prøvet så meget og kan ikke bære at vægten stiger.

    Hvordan er det med 2-3 glas rødvin pr dag i weekenden? Vil det ødelægge alt?

    Læste hele bloggen igår og må sige vi på mange måder har delt de samme oplevelser. Jeg tænker om kroppen kan holde ubevidst på fedtet når man har været incest igennem? Hvad tænker du om det? Jeg har nemlig også sådanne oplevelser bag mig. Og det er sindssyg svært at tabe mig og ikke føle maden styre det hele. Jeg vil have kontrollen:-) 

    Er en leveregel på lchf at kulhydrat skal være under 5 i varer? 

     

    Mange hilsner

    Grethe

    • louiee skriver:

      Hej Grethe

      Puha der fik jeg så kuldegys over hele kroppen.. 

      Jeg kender desværre ikke svaret på dit spørgsmål om “tung bagage” vægttab og kotrol. Men er overbevist om at så dybe traumer gør noget ved kroppen og vores evne til at stresse og holde på fedtet. I min optik hænger det hele sammen. Jeg har i mange år været fanget i et hamsterhjul med mindre mad og mere træning  – et stort kontrol helvede. Det re en stor udfordring at slippe kontrollen ,men det er vejen frem. Bliver virkelig berørt af det du skiriver og får lyst til at sende dig en krammer. En kommentar som din her gør det hele værd for mig !!! 

      Min vej ud af kontrollen har været langt undervejs gennem de to år på LCHF og jeg kan kun sige det går fremad. 

      Min redning har været at være så “god ” ved kroppen i form af rigtig mad og et mere afslappet forhold til træning. Det lyder simpelt men jeg er godt klar over at det er en proces. 

      Kan kun sige at jeg håber du er drejet af et spor nu hvor du bare kan begynde at nyde.

      Min familie var vant til alle mine livsstilsændringer, så de har ikke sagt så meget. Tværtimod er flere røget med på bølgen med gode resultater. Min bedre halvdel er meget slank og spiser LCHF med rugbrød, kartofler og ris en gang imellem. Den største modstand og spørgsmål kommer mest fra resten af verden. Men dem kan jeg heldigvis tackle de fleste gange med hovedet højt. Jeg ved jo godt at modstand på mig og min kost primært handler om dem selv!!!
      Med hensyn til mere fedt er det ikke så vigtigt at have for meget fokus på i starten. Steg i smør/kokosolie fyld på med lidt mayo dressinger/ fede kødudskæringer/fed fisk/ æg og deslige. Prøv dig lidt frem – og hav tålmod og stol på processen.

      Lad være med at tænke på om du overspiser her i starten – det gjorde jeg også. Hvis man har “sultet” og været angst for at tage på, spise rigtigt træne rigtigt i mange år med yoyovægt er det vigtigt at give kroppen lov til at hvile i det den gør. Kroppen trænger til næring og fylder de tomme huller med mad og det er helt ok. 
      MIt bedste råd er at spise når du er sulten og stoppe det sekund du føler mæthed. Det lyder nemt men er svært. Tænk ikke på mængderne her i starten men spis dig mæt i hovedmåltider og lad være med snacks ind i mellem. Nyd at din mad smager godt og lad være med at lave for mange regler her i starten. Min søster der er på 20+ kg tabt på de sidste 4 mdr er ikke så striks som mig – hun spiser eks chokolade hver aften og fiskedeller selvom der er lidt mel i osv. Hun har tabt sig meget trods det. LCHF er en bevægelse hvor man når forskellige trin og stadier. Under 5 kh i varer er en udemærket rettesnor.

      Jeg drikker selv rødvin i weekenden samt lidt snacks, men er ret så straight de andre 5 dage i ugen. Rødvin stopper forbrændingen, så hvis du gerne vil se lidt hurtigere resultater så skip den eller tag et enkelt glas.

      Håber det var lidt svar… Og tillykke med at du er i gang. Husk at rose dig selv hver dag for at tage de rigtige valg og at du er på vej.. Vend endelig tilbage ved flere spørgsmål.
      P.S. broccolisalat holder fint tre dage herhjemme – kød og salat til aften er en god ting.Dine måltider lyder helt fornuftige

      Mange Hilsener Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code