Hvorfor LCHF – fordele/ulemper

Print Friendly

LCHFfoodpyramid

Når jeg tænker tilbage på, da jeg kastede mig fuldt ud i LCHF kosten, kan jeg egentlig godt se, at jeg jo har varmet op til det længe. Jeg er en af den slags mennesker, der evigt har været bange for at være sulten. Jeg ved egentlig ikke helt, hvad det er for en slags angst der spiller ind der, men ikke desto mindre, er det sådan det er. Når jeg tænker på, at der er jo faktisk er mad tilgængeligt næsten alle vegne, er det jo egentlig en mærkelig ting at være bange for… Men sådan er angst ofte- noget der ikke er realistisk.

Omvendt er det ikke særligt rart, når man som de fleste gængse kulhydrat spisere har prøvet pludselig at gå sukkerkold..  en ret så ufed og skræmmende oplevelse, hvor man ligesom mister kontrollen over sine arme og at de fører sukkerholdigt kulhydratholdigt materiale op til munden i hastig fart, indtil blodsukkeret er oppe at køre igen. Den fornemmelse findes ikke i LCHF kosten.. Der er blodsukkeret kontant i den lave ende og laver ikke de store udsving og når man mærker sult i kroppen. Når sulten melder sig kan kroppen uhindret dykke i fedtdepoterne efter energi. Man bliver ikke pludseligt oversulten og dermed fristet til at indtage noget uovervejet. Sult på denne kost kommer langsomt snigende ,så man ved i god tid, at nu er det ved at være tid til at indtage foder.

Det bringer mig frem til første fordel ved denne LCHF kostform :

1) Man har et roligt blodsukker der holder insulinudsvingningerne nede – giver ro i hovedet og kroppen – bedre humør

2) Der produceres tilpassede mængder insulin, så blodet ikke konstant er oversvømmet og der er dermed skabt lettere adgang til fedtdepoterne= bedre fedtforbrænding og højere stofskifte

3) Der kommer balance i hormonsystemet så der skabes en bedre forbrænding og mere optimale forhold for eks. fertiliteten og fedtfordelingen

4) Længere og mere behagelig mæthed efter måltiderne – behovet for mellemmåltider forsvinder

5) En øget fornemmelse for sult og mæthed, bedre appetit/vægtregulering- mindre risiko for overspisning ( der belaster krop og organer)

6) Bedre kolesterolprofil, bedre organ funktion og bedre fordøjelse

7) Optimal nattesøvn, behøver vist ikke forklare, hvor meget indvirkning det har på vores generelle velbefindende….

8) Pænere blødere hud der er smurt indefra- færre rynker

9) Mere smidige led der ikke knirker og brokker sig

10) Større udholdenhed ved lange motionspas bare på  rent vand

11) Mad der bare smager bedre!!!

12) Vedligeholdelse af muskelmasse- senere aldring, færre skrøbelige knogler

13) Større kalorieforbrænding i hverdagen

14) LCHF kost er godt for cellerne, hjerne og nervesystem

15) Bedre tarmfunktion og bedre vitaminoptagelse, dertil bedre immunforsvar og færre sygedage

16) Mindre tarmluft… ja ja den er god nok

17) Mindre eller slet ingen sukkertrang, ingen blodsukkerdyk

18) Ingen E- numre og tilsætningstoffer der forstyrrer hømostasen (kroppens balance)

19) Holder psykiske ubalancer såsom angst og depression, aggression helt væk eller dæmper dem.

 20) Og sidst men ikke mindst, er lavkulhydratkosten et af vores VIGTIGSTE våben mod cancer og autoimmune sygdomme og det i sig selv, er bestemt værd at tage med.

Det var lige de 20 gode grunde, jeg kunne finde til bare at fortsætte. Ulemperne bliver i min optik forsvindende små og ubetydelige. Ulemper kan være, at det kan være svært at undvære de stivelsesholdige og sukkerholdige fødevarer, men når jeg tænker på, alt det jeg får i stedet, er det for mig uendeligt ligegyldige ting at vinke farvel til.

Jeg har altid troet på,at man ikke skal følge dem der har fundet sandheden- men dem der stadig søger efter den. Husk at LCHF er for alle, men i forskellige udgaver, med hensyn til fordelingen af både fedt, kulhydrat og protein. Men talrige undersøgelser og menneskets historie viser gang på gang, at et godt kan svare sig, at spare generelt meget på kulhydraterne, for at opnå ovenståenede. Det gælder om at mærke efter i humøret, energien og bukselinningen om hvilken fordeling, der er optimal for lige netop din krop.

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i LCHF og tagget . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Hvorfor LCHF – fordele/ulemper

  1. Stella skriver:

    Det ku' jeg bare ikke have skrevet bedre!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code