Slut fred med vægten

Print Friendly

Vægttab og vægt er en lidt sjov størrelse i forbindelse med LCHF kosten og jeg har en antagelse om, at de fleste går i gang med kosten, for at tabe sig? Men jeg kan forstå at en del mennesker også skifter i sundhedens navn. I sekundet man skifter til LCHF, taber man en masse overskydende væske fra kroppen, som kulhydraterne før har bundet i vævet. Når man læser LCHF bøger, kunne man godt forledes til at tro, at det stort set er umuligt at tage på, hvis man bare holder sig, under de 20 gram kulhydrat, der er anbefalet i den strikse form. Men som mennesker er vi meget forskellige! Jeg hælder lidt til den overbevisning at vi biokemisk forskellige og om hvorvidt kosten er gavnlig for os bliver bestemt delvis af vores blodtyper. Blodtyper B og 0 er de mest optimale til denne kost form da de tåler meget protein og fedt og for B ´ernes vedkommende tåler de mælkeprodukter ret godt. A ´erne skal helst have lidt mere vegetarisk kost og AB ´erne er dem der er sværest at tilpasse LCHF og skal ikke give helt så meget los i fedet. Disse forskelle beror på vores immunsystem og behovet for mere eller mindre basisk føde.

LCHF er ikke en magisk kostform der bare slanker. Kalorie ind/ud princippet fungerer stadig. Med den viden ved jeg godt, at nogle mennesker kan spise flere kcal og tabe sig, mens andre tager på, bare de tænker på de ekstra kcal. LCHF kosten er med til at forbedre vores fedtforbrænding og normalisere vore hormonsystem- så at sige holde vores krop fit for fight. Kosten giver bedre styring af mæthed og sult og derved indtager vi mindre end vi har brug for og taber de overskydende kilo.

Jeg selv er blodtype AB og en såkaldt emotionel eater, dvs. jeg kan spise på alle følelser og stemninger på alle tider af døgnet… Jeg må indrømme, at min mæthedsfornemmelse er blevet markant bedre, men det forhindrer mig desværre ikke i, at spise mig i hegnet på mørk chokolade 86%, ost eller flæskesvær – som jo alle ligger indenfor LCHF kategorien – og jo så strammer bukserne igen – og jeg tager på! Jeg slås lidt med, om jeg er reelt sulten, eller jeg bare har lyst til noget der smager godt – en af madørernes store udfordringer. Der findes mennesker, der spiser for at leve – og bevares –  godt kan lide god mad, men ikke tillægger maden, den store betydning og plads i deres liv. Der er i den anden kategori, mennesker der lever for at spise og nyder det i fulde drag – gæt selv hvilken kategori jeg tilhører?

Når man har rigtig mange kilo at slås er det pr. definition lettere at tabe sig. Jo tættere man kommer sin målvægt, jo sværere er det at tabe det sidste. Også fordi den målvægt man har ikke nødvendigvis er den målvægt ens krop har. Man kan godt synes man er lækrest i en jeans størrelse 36, mens kroppen synes at en str 40 passer bedre. Vores kroppe er jo gudskelov ikke styret af dagens mode ideal og har derfor andre grunde til at holde på fedtdepoterne. Alt efter hvordan man rent kropsligt er formet giver udslag i hvor meget man skal kæmpe med kroppen for at komme ned i vægt. Røv og lår( pæreform) er rent subkuntant fedt (underhudsfedt) og svært at wrestle af og der skal diskuteres en del krop og hjerne imellem. Det usunde fedt på bugen, der sidder mellem involdene(æbleform), er det fedt der lettest at få af og også det, der gør den store forskel på sundheden i og med, at fedt rundt om organerne giver inflammation i kroppen (jf. mit tidligere indslag om kolesterol). Mange kvinder ville nyde rigtig godt af at slutte fred med rumpetten og de sunde i deres øjne tykke lår. Jeg siger jo ikke at en røv som en ladeport er sjov at slæbe rundt på og sikkert også besværliggør en masse ting- men alt med måde. Den sidste kropstype form kalder man en banan, dr hvor fedtet fordeler sig jævnt på under og overkrop. Bananerne ville også have godt af, at acceptere den vægt kroppen står stille på når man når et vægt plateau på LCHF. Alle kan sagtens sulte og leve på meget få kalorier og dermed tabe sig, men kroppen bliver uværgeligt sulten igen efter en sådan omgang og stræber efter mæthed og det resulterer i, at over – hold fast – 90% af dem der taber sig ved kalorie restriktion, tager på igen plus lidt mere – også kaldet yo-yo slankning been there done that!.

Vores kroppe bliver utrygge, tror der er hungersnød og gemmer på det livsvigtige fedt, ved at skrue ned for forbrændingen- genialt ! Og lige den modsatte effekt, af det vi ønsker. Den kamp vi tager med kroppen, er jeg sikker på genererer en masse stress og forhøjede kortisolniveauer i blodet – hvilket jo ikke er særligt sundt og iøvrigt blokerer for et evt. vægttab. Jeg kan selv blive irriteret gå i panikangst over et par kilos vægtøgning og må konstant huske mig selv på, at sådan er det og det er der en naturlig grund til – eks. at jeg har hældt for meget foder i hovedet, når jeg ikke trængte. Her gælder det om, at tage dybe vejrtrækninger og vende bøtten – komme tilbage til et naturligt spisemønster og mærke sult og mæthed igen. Vægten stabiliserer sig igen – tro mig. Egentlig vil jeg opfordre alle, til at kyle badevægten i skuret og mærke efter istedet for. Jeg er ikke selv helt klar endnu, men arbejder meget hårdt på at blive det. Helt ærligt, menes jeg ikke, at komme i tanker om, at det nogensinde har virket, at skælde ud og slå sig selv i hovedet med badevægten og så vips passer bukserne igen.

Jeg har selv opgivet, at kæmpe mod min egen krops ide om, hvad jeg skal veje og sikken fred der blev i mit hovede! Jeg må indrømme, at jeg stadigvæk øver mig rigtig meget i, at mærke efter, hvornår jeg trænger til mad og hvornår jeg bare keder mig, skal fejre noget eller bare skal have smag i munden ? Ønsker at jeg var lidt mere ligeglad med foder, men det er jeg ikke ( ! ) og iøvrigt er det jo også et stort drive, til at starte denne blog!!!

Naturlig mad som LCHF er uden tvivl bedre for os alle, end alt det med E-numre og alskens tilsætning. Uden tvivl, at det blive lettere at styre madindtaget og spise mere på et reelt behov fremfor en lyst. Igen en lang, men i følge mig selv og mine erfaringer, en vigtig smøre for vores velbefindende og sundhed!

God spiselyst!

 

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i LCHF, Vægttab og tagget , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Slut fred med vægten

  1. Helle Midjord skriver:

    Kære Louise.

    Flot velskrevet og meget nemt at komme igennem. Du sgu dygtig. Knus Helle

    • louiee skriver:

      Kære Helle

      Mange tak for de rosende ord.. det betyder uhyggeligt meget for min lyst og motivation, til at sende mere ud i æteren af det jeg tænker på.

      Hilsen Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code