Tabu Knuseren

Print Friendly, PDF & Email

Advarsel for alle jer der læser denne blog pga. opskrifter og inspiration til madlavning. Dette indlæg handler på ingen måde om mad – men om mig. Det er meget personligt stof, så stop her, hvis du ikke vil vide mere…

Dette blog indlæg er tilegnet til min mor og lillesøster – 2 af de stærkeste og smukkeste kvinder jeg kenderheart

Det skal lige siges at jeg har spurgt både min mor og søster lov til at nævne dem i denne historie da de er en væsentlig og uundværlig del af min historie. Talte med dem begge i går og de synes idéen om at blogge om det her var ok. Min søster nævnte dog at vi jo ikke er ofre – men bare nogen med en historie der er lidt anderledes. Jeg tror en af de største hurdler ved at stå frem er at man ikke vil ses som offer eller en det er synd for, men et menneske der deler noget der har været svært for at hjælpe sig selv og andre og sidst men ikke mindst komme ud med noget der fylder og tager uvelkommen plads i ens krop og sind. Man bliver styrket af at dele. For vores vedkommende, har det givet udfordringer, men også styrker, at have dette mellem os. Ville alle 3 meget gerne have undværet dette, men tror ikke vi kan gå gennem livet uden ar og dette er en af dem.

Også kan jeg lige nævne at jeg til dagligt arbejder med piger der er blevet krænkede. Har ofte haft lyst til at dele min egen historie med dem, for at hjælpe og indgyde håb, om at det nok skal gå, men har ikke turdet. Mange jeg kender, har ikke hørt denne historie før, men læser den for første gang her: Lige nu tænker jeg "og hvad så- hvad kan der egentlig ske ved det ?" Svaret er : ikke en skid!!! Man er nogle gange nødt til, at sluge et par kameler på vejen til at knuse tabuer – give et lille og måske usædvanligt stykke af sig selv til andre. Det gør jeg her med lidt nervøsitet..

 

Dyb indånding here goes….

I går sad jeg om formiddagen og så en dokumentar film fra DR3, der hed messe drengens mareridt. Handlede om en voksen mand i USA. der havde været messe dreng og var blevet misbrugt af en af præsterne som barn /ung. Har set tusindvis af sådanne fortællinger og plejer at se dem med med indfølning, men også med en vis distance. Fortællingen her var så hudløst ærlig, gik ikke kun bag om den krænkede, men også hans familie og hvilken betydning det havde for dem/ham og deres relationer. Den her historie ramte mig bare på en måde, at det udløste tårer og mange tanker efter slut Jeg tog en løbetur (tænker og reflekterer bedst når jeg bevæger mig) og kom til den konklusion at jeg ville blogge om det her. Har egentlig aldrig været en del af min plan, at dele det her på bloggen – men ting går jo som sagt ikke altid som planlagt. At jeg blev så ramt, betyder jo også, at der sidder mange som mig i lignende situationer og måske ikke tør dele det. Selvom det er noget af det eneste, der heler krop og sind.

Som 16 årig fortalte min mor mig, at hun havde været udsat for overgreb af sin far som barn. Jeg turde nu fortælle, om de overgreb, min morfar havde begået på mig da jeg var ca. 7 år gammel. Min mor tog straks fat i min lillesøster, der også kunne fortælle om lignende underlige oplevelser. Min mor brød med sin far den dag og jeg så ham ikke igen før han skulle begraves ca. 4 år efter. Siden den dag, har vi været åbne i familien,om hvad der er sket for os og jeg føler at det ikke har været en offer historie, men noget der har bragt os tættere sammen – ikke at vi alle tre selvfølgelig aller helst havde været foruden den fællesnævner !!!

I al den tid fra jeg var 16 til for ca. 1 år siden har jeg fornægtet at overgrebene har gjort noget ved mig. Jeg kunne ikke forstå,men godt tilgive min morfar, for han må jo selv have haft noget han tumlede med, siden han havde en så syg opførsel overfor børn. Det paradoksale er, at jeg altid har været vild med, at være hos min morfar og synes han var rigtig sød. Hvilket jo godt kan lyde lidt mærkeligt. Tror at jeg som barn, har kunnet kunne mærke, det underlige forhold, min mor havde til sin far og var bange for at ødelægge noget hvis jeg sladrede.

Men da jeg pludseligt fik en række uforklarlige panikangst anfald og var jævnt ked af det og utilfredsvar jeg godt hjulpet på vej af min kæreste godt klar over at det var ude af mine egne hænder at få det bedre. Jeg havde godt længe været klar over at ærmerne skulle smøges op, men havde bare ikke været klar før nu.

Jeg faldt tilfældigvis over en side fra service styrelsen om 11 gratis psykolog timer, hvis man havde været udsat for overgreb som barn. Det eneste det krævede var, at man udfyldte et ansøgnings skema og tog en opklarende samtale med en psykolog. Muligheden for disse gratis samtaler er stadig til stede og kan findes på www.psykologordningen.dk ! Jeg glædede mig, men fik samtidig kvalme ved tanken om at starte – min krop strittede fysisk imod.

Psykolog Anette Holmgren stod på listen over de der havde meldt sig til psykolog ordningen af voksen og senskader af overgreb. hende fik jeg tid hos og så tog det fart. Startede på LCHF kosten og fik en særlig ro i kroppen på den måde. Jeg fik vendt hele mit liv rundt hos hende og fik set alt i metapespektiv og skarpt lys. Anette blev som jeg kalder hende min frelsende engel.angel Var bare SÅ klar til at fortælle en ny historie om mit eget liv. Det er ikke overraskende, men tankevækkende, at overgreb har en kæmpe indvirkning på, hvordan jeg har valgt at tackle og leve mit liv – indtil nu. Ikke kun de overgreb på mig, men dem min mor har været igennem har jo påvirket hende som mennesker og de valg hun har taget for mig mine søskende og sig selv. Sindssygt som jeg rykkede som menneske og fik en ro indvendig jeg altid vil kunne vende tilbage til. Jeg fandt en hidtil uset lykke i hendes lokaler, som jeg ALDRIG havde oplevet før. Et helt andet forhold til mig selv, min krop og de signaler den sender, min angst forsvandt ! Højt at flyve og dybt at falde – jeg stadig kan falde i huller, men ved at jeg har en stor ro og lykke indeni  –  og den kan ingen nogen sinde tage fra mig igen.heart

Er kommet langt hos Anette men ikke stoppet endnu,føler mig ikke helt klar til at slippe. Er på det vi kalder vedligehold en gang imellem!

I starten var det så svært for mig at fortælle om de ting jeg vidste jeg var nødt til at fortælle for at få det bedre. Jeg løb timelange løbe ture og bare stortudede hele vejen. Da jeg kom hjem, kunne jeg så maile de ting der var sværest til Anette som så kunne tage dem op når vi mødtes igen. Sikken en forløsning !

Jeg ved nu, at jeg faktisk har nogle introverte sider, jeg får dyrket ved at skrive tingene ud. Nok også derfor denne blog virker så dejligt afslappende for mig. Kan godt lide at dele ud af mig selv nu. Noget jeg har været ultra bange for hele mit liv. Har altid fortalt en masse om mig selv og kunnet udstille og grine af mig selv foran andre. Men absolut KUN de ting, jeg vidste var trygge for mig at lukke ud. Jeg har altid sagt, at jeg ikke var bange for at hænge mit beskidte undertøj ud på tørresnoren. Men virkeligheden er, at jeg hængte det ud for ikke at vise det aller hemmeligste… ret snedigt egentlig.

Min mor er netop startet et forløb hos selvsamme psykolog og jeg er bare så glad og forhåbningsfuld på hendes vegne. Håber min søster svinger ned af samme sti, for at få en lignende fed oplevelse der giver noget til resten af livet.

OMG det blev en lang historie, men ikke desto mindre vigtigt for mig at formidle ud. Håber du blev hængende og fik lidt viden om, eller måske mod til, at bryde tabuer og mønstre. Brænder du inde med noget, så kom ud med det – hjælper både dig selv og andre..

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman – nu indædt real-foodie…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

15 kommentarer til Tabu Knuseren

  1. Sabina T skriver:

    Tak fordi du delte din historie, og og dejligt at høre at både dig og din mor har taget imod hjælp. Håber også at din søster tager imod. Tak for dit mod. Kh Sabina

  2. Frusb skriver:

    Hvor er du STÆRK! Og modig! Jeg er fuld af beundring, over at du deler din historie. Tak for det. Vi er mange der kan lære noget af at åbne op for de tabubelagte historier… TAK!

    • louiee skriver:

      Hej Jonna og tak for din kommentar :0)

      Håber at jeg kan inspirere andre med min historie.

      Selv tak!

      Bedste hilsener Louise

  3. Vikki Träger skriver:

    Hvor er du bare stærk,  sej og modig! Det kræver eddername nosser, at fortælle sådan en tung historie til hele verden! Og hvor er det godt, du har fået hjælp 🙂 Det må ssimpelthen have værdt en frygtelig tung byrde for dig, både før din mor fik det af vide,  men også  i alle årene efter, hvor du har fortrængt det og hold det nede. Stærkt gået Louise, og kæmpe krammer her fra.

     

    • louiee skriver:

      Hej Vikki

      Tak for for din opmuntrende kommentar. Og ja som jeg skrev, har det jo haft en stor indvirkning på vores alles liv.. men jeg er sikker på, at vi er kommet styrkede ud på den anden side. Styrke der giver mod, til at skrive det her på bloggen.!!! Og jo jeg var ved at skide en stork da jeg trykkede på udgiv. Det er som om noget der har været holdt hemmeligt så længe er sindssygt svært at få ud. Men tak for den gode modtagelse :0)

      Bedste hilsener Louise :0)

  4. Dan skriver:

    Kære Louise

     

    Du er sej…. Godt du tog mod til at dele fin historie.

     

    Dan

  5. Lørna skriver:

    kære Louise

    Dejligt at du fandt modet, og behovet for at dele din historie. Jeg er selv blevet krænket som 10-årig og havde også travlt med at mene at jeg ikke var påvirket af det i mit voksenliv – Men som 27-årig eksploderede det hele for mig og jeg endte i en dyb depression. Jeg lod mig indlægge frivilligt fordi jeg nåede et punkt, hvor mif liv gjorde for ondt til at jeg havde lyst til at leve det. Der fulgte et par år med terapi og til sidst kunne jeg endelig leve med minderne og føle mig stærkere end nogensinde.

    Siden har jeg været fuldstændig åben omkring både overgreb og indlæggelse. To tabuer som efter min mening ikke burde være tabuer. Jeg har oplevet folk blive bestyrtede på mine vegne, men endnu oftere har jeg oplevet folk få styrke af min historie. Styrke til selv at åbne op om deres egne dybe hemmeligheder.

    Så jeg sender de varmeste tanker til dig og din familie. Velkommen frem i lyset – det er et skønt sted at være.

    Knus fra Lørna

    • louiee skriver:

      Hej Lørna

      Puha kuldegysninger over hele kroppen da jeg læste din kommentar- tak for at du delte! Ved der er mange som dig og mig så derfor tak for din ærlige tilbagemelding. Ved at der er meget skam forbundet med det her og jeg var selv bange for at folks syn på mig ville være anderledes hvis jeg fortalte. Men ja her i lyset – er der bare federe at være, men det ved man først når man tager bladet fra munden og fortæller.

      Tak fra Mig!

  6. Ida skriver:

    Hej Louise

    Har desværre først læst dit indlæg nu. Det gav en del forklaring på en lidt halv og afkortet historie jeg havde fået, som jeg faktisk havde gået og tænkt en del på. 

    • Ida skriver:

      Dejligt at høre at du har fået noget godt ud af det. Det er rart at vide at man ikke er alene i samme situation !!

       

      Ida <3

       

       

    • louiee skriver:

      Kære Ida

      Glad for at du har fået det læst, bedre sent end aldrig.Denne historie er klart lettest for mig at skrive om i stedet for at tale, men arbejder på det!! Du er altid velkommen til at kontakte nig hvis du skulle få brug for det – også om 20 år ;0)

      Kærlig hilsen louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code