Barndomsminde

Print Friendly, PDF & Email

sildepostej 001

Ja det er altså ikke en opskrift det her, men mere en glædes konstatering. Tænk at nogle smags minder fra barndommen, udover varme kanelsnegle kan smage godt som voksen!! Og så er det ovenikøbet sundt og helt i tråd med den meget ketogene livsstil, jeg lever for øjeblikket. Ja, hvis du ikke allerede har gættet det er det silde postej. Igen et lidt ulækkert navn, til en aldeles lækker og velsmagende madvare. Jeg er vild med sild (og snaps) og kaster mig frådende over min mors hjemme lavede karry sild ( dressing lavet af mayonnaise og flødeskum) hver gang der er en anledning – må altså prøve at vriste familie opskriften ud af hende. Der er bare lige det, at sild i lage ligger også i sukker.. man kan få sukkerfri alternativer, men der er kunstigt søde middel i (pest eller kolera) Glæder mig til stevia sild kommer på markedet – måske jeg selv skulle eksperimentere ?

Indtil da, kan jeg spise silde postej, det smager virkeligt godt. Ikke noget med den lune madpakke udgave, nej dejlig kold lige ud af køleskabet smurt på en oopsie eller stenalderbrød med karse og rå løg. OMG det smager godt og hvis det skulle interessere er der 0,5 gram kulhydrat, 10 gram protein og 22 gram fedt – seriøst en god fordeling! Omega 3 andelen er stor i sild og det sparker bare sundheden et hak opad. Har spist det tidligere i mit magre liv men synes der var for mange kcal i…Snydt og virkelig dumt, men godt den er tilbage i mit køleskab.

Skulle du have grimme minder om børn på skødet der stinker af silde postej, så vil jeg alligevel anbefale dig at overvinde den frygt og smage på det her.smiley

Ketosen fortsætter i rigtig fin stil. På opfordring fra en kommentar her på bloggen, fiskede jeg mine for lang tid siden indkøbte, urin sticks frem fra skabet. Jeg tror simpelthen ikke, jeg lækker ketoner ud gennem urinen. Jeg KAN ikke få udslag på de der sticks, men slår fint ud på blodketonmåleren. Min acetone ånde (død rotte i munden) er også forsvundet her efter 3 uger. Det er et rigtig godt tegn på, at min krop er keton tilpasset og at jeg ikke lækker ketoner. Jeg må gå ud fra ,at jeg danner lige præcis nok til det behov min krop har. Vægt tabet er helt stagneret efter de 2 første kilo,men spiser måske alligevel lidt for meget, selvom jeg ikke synes portionerne er store. Faldt over en kommentar på kostdoktorn igår om, at det kan tage flere år at vænne sig til at spise LCHF i passende mængder!! Det tror jeg virkelig på – jeg er jo overhovedet ikke sulten og spiser faktisk fordi jeg elsker mad og på mæthed og af vane. Det er altså ikke fordi jeg er ude i, at skulle leve af ingenting, men min krop er konstant mæt – har jeg i hele mit liv virkelig aldrig prøvet. Jeg har det meste af mit liv, proppet min mavesæk til bristepunktet, for at få den der kanonkuglefornemmelse i maven på grønt og protein – men uden en egentlig tilfredsstillelse.

Endnu engang er jeg tålmodig og har tænkt mig at forblive i optimal ketose så lang tid som muligt. Dog er jeg igang med, at genindføre flere grøntsager og kulhydrater, for at finde min optimale foder blanding. Er interesseret i at spise så varieret som muligt, for størst mulig frihed.

Har gennem disse tre uger fundet ud af, at der ikke er de store insulin udsving for mig mad i hverken nødder,piskefløde, ost eller chokolade og det er jo positivt! Men for meget protein er klart en trigger for min insulin udskilning. Spiste i går kun 2 måltider.. og havde en keton værdi på 3,2 om aftenen. Spiste lidt en lidt større protein andel 20 % og 3 % kulhydrat og "kun 77 % fedt. Det der med at faste mange timer og træne på lige præcis ingenting, er bare ikke et problem længere. Selvom jeg stadig tænker på opskrifter, måler ketoner og blogger og læser meget om mad, fylder det ikke på en tvangsmæssig og uvelkommen måde i min hjerne mere. Det er når jeg inviterer tankerne om mad ind og vælger at bruge tid på dem – det er bare den store forandring. Håber det giver mening, for det giver mig stor frihed heart

 

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman – nu indædt real-foodie…

Dette indlæg blev udgivet i Frokost, Ketose og tagget . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Barndomsminde

  1. Lørna skriver:

    Pyh sildepostej… Har aldrig smagt det – ever! Mest pga min mangeårige madfobi, som jeg først har fået has på de seneste par år, men også lidt fordi mit eneste møde med det har været i mine skolekammeraters madpakker… Måske skal sildepostejen med på listen af ting der skal prøves af nu hvor jeg ikke mere får angst og svedige håndflader, når jeg skal smage noget nyt. 🙂

    • louiee skriver:

      Ja prøv det jeg elsker selv lakserilette og det smaget lidt derhen ad bare meget mere cremet, jeg blev selv overrasket ;0) Sejt hvis du overvinder dig selv på den!

    • Annika skriver:

      Personligt har jeg aldrig hørt om det! 
      Så det er altså noget man kan købe i DK? Aldrig set det, men er god til lynfisk :$

      • louiee skriver:

        Ork ja har både fundet sildepostej i netto og superbest. Det er nemt og sundt :0) god jagt!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code