Keto Omelet

Print Friendly, PDF & Email

omelet 001

1 æg

35 gram creme fraiche 38%

50 gram spinat

20 gram rød peberfrugt

10 gram løg

35 gram champignons

1/2 fed hakket hvidløg

15 gram revet ost

5 gram kokosolie

5 gram smør

2 tsk rød pesto

Steg grønt sagerne i lidt kryddersmør på panden. Pisk æg og creme fraiche sammen med lidt salt og peber. Hæld de letstegte grøntsager ned i ægge blandingen, rør rundt og steg på panden i kokosolien. Top med revet ost når omeletten er ved at være færdig. Læg på tallerken og top yderligere med rød pesto.

Altså kan man tænke, en omelet behøver ingen opskrift, men denne her udgave smagte bare overraskende godt og mættede på bedste vis. Den blev helt fluffy og meget lækker i smagen.

Jeg er fortsat i ketose og kan ikke forestille mig, at jeg nogen sinde skulle vælge at komme ud af den tilstand mere end et par dage af gangen.

Jeg står stadig stille på vægten og har taget den radikale beslutning, at jeg ikke gider veje mig mere. Den her livsstil skulle gerne føre til at netop ikke målte og vejede alting. Ved godt at der er lang vej endnu – men første skridt er at skrotte bade vægten. Sådan har jeg aldrig haft det før… Det passer bare rigtig godt til denne livsstil at lytte efter kroppens behov, i stedet for at skulle stå skoleret på en vægt hver lørdag.Vikki fra bloggen fedtkanten gjorde selvsamme ting her for noget tid siden – og jeg følger efterwink

Tror det har rigtig meget at gøre med min mentale tilstand. Med fare for at sige det her for ofte, har jeg det bare RIGTIG godt på denne her høj fedt kost. Jeg har fantastisk yde evne og føler mig super skarp i hjernen. Jeg taber mig ikke men tager om vendt heller ikke på. Jeg har i uhyggeligt lang tid yo-yo slanket mig sønder og sammen. Har aldrig prøvet at tabe mig på en normal og sund måde – jeg har tænkt i kcal, hård træning og masser af afsavn og selvdisciplin. Jeg er hammer god til det i en periode men hopper så tilbage med for meget mad og snacks – belønning skal der til!!! Det sker ikke for mig på LCHF kosten. Jeg har ikke behov for at tænke mad og blodsukkernedture og dertil hørende ryste ture, inden træningsmad og efter træningsmad- kan ikke udtrykke hvor befriende det føles. Kroppen er nærmest selvkørende på denne måde.

Jeg har netop i dag brudt 5 km barrieren og løbet i mine barefoot sko – føles vidunderligt og som jeg kunne blive ved meget længere tid. Jeg tror, man skal have prøvet det på egen krop, for at mærke, den KÆMPE forskel det er, når kroppen kører på fedt fremfor kulhydrat.

Jeg er nu i optimal ketose hele døgnet rundt. Jeg har målt om morgenen at par dage og den ligger over 1,6 fra morgen 8-9  2,7 kl 12 og som det højeste 4,4 om aftenen kl 20. Det kører bare for mig.  Dette er altså ikke sult ketose om aftenen, for jeg har spist ca. 1700 -1800 kcal dagligt her den sidste uge og skruet op for kokosolien. Kokosolien i kaffen om morgenen er den der hjælper ketonerne på vej.  Jeg spiser ikke morgenmad mere, har slet ingen appetit der. Efter to kopper kaffe med low carb mælk 120 ml og 20 gram kokosolie, er jeg først sulten ved 13-14 tiden. Spiser et måltid der og et igen om aftenen, måske en kop te med kokosolie, ind imellem de to måltider. Det falder mig efterhånden ret nemt, at spise ihvertfald over 80 % fedt i min daglige mad.

Opskriften for mig er : 1 gram protein pr kg krops vægt 68 gram og ca 15 gram kulhydrat og resten fedt dvs omkring dobbelt op af de to tal lagt sammen 186 gram. Hvis jeg holder mig til denne ligning,så er den dybe ketose bibeholdt. En stor del af mine fedt kcal får jeg fra kokosolien, den mætter helt vildt og giver den bedste energi. Så gik der alligevel lige lidt matematik i den, men på sigt skal alle de der regnestykker og målinger, helt ud af mit liv og give plads til andre tanker! Men lige nu hygger jeg mig godt med matematikken. Spisevindue er åbent fra 10 formiddag til 19 aften, det fungerer rigtig godt med de 9 timer for mig lige p.t.

Bare lige som bonus info, kan jeg stadig ikke få udslag på ketolyse sticksene om morgenen, selv om blodketon måleren viser over 1,5 dvs optimal ketose, heller ikke kl 12, hvor tallet på måleren er oppe omkring 3. Så lidt upræcise er de altså, til gengæld slår de meget mørke lilla ud om aftenen.

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Frokost, Ketose, Morgenmad og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Keto Omelet

  1. Vikki Träger skriver:

    Hvor er du sej Louise! Jeg elsker bare den begejstring man mærker i dine indlæg 😀

    Og fedt skridt med vægten 🙂 Min ligger også fortsat oppe oven på klædeskabet. Indtil videre bliver den der indtil d. 1 maj, og så tror jeg egentligt at en månedlig vejning vil være meget sundere end ugentlig(eller daglig) vejning – sådan er det i hvert fald for mig. 
    Det er jo ikke tallet der tæller, men det man ser i spejlet 🙂

    Og tillykke med 5 km'eren, det er sgu for sejt 😀

    Jeg overvejer at afprøve ketose maden, for at se hvordan det føles med så meget fedt. Jeg kan bare ikke lige finde ud af hvor jeg skal begynde og hvordan jeg skal gøre, så indtil videre bliver det lige ved tanken 🙂

    • louiee skriver:

      Hej Vikki har lige prøvet at lægge en kommentar på din blog, men det drillede. Velkommen ovenpå igen :0)

      Virkelig fedt at al min energi brænder igennem min blog, det er jeg glad for at du kan mærke. Sætter kæmpe pris på din opbakning! Jeg kører på 110% bedre på mere fedt. Kunne leve af lowcarb mælk yogi te, tilsætter bare ekstra kokosolie. Fedt med den energi kokosolien giver ! Du er nødt til at give ketosen en chance, tør næsten godt garantere at du ikke fortryder.

      Og tak for inspirationen med vægten, kan allerede mærke lettelsen – det må da betyde noget for stressniveauet ikk??

      Forårshilsener fra Louise

      • Vikki Träger skriver:

        Jo, det hjælper virkelig på stressniveauet, at jeg ikke skal stå til regnskab(læs, overfor mig selv) hver uge. Det gør en kæmpe forskel! Og jeg synes jeg bliver bedre til at kigge i spejlet og rent faktisk se det der er i spejlet – og det er virkelig fremgang der vil noget! 😀

        • louiee skriver:

          Klart fremgang i min optik, håber jeg opnår det samme. Har siddet og læst en masse bøger af Sten Sture Skaldeman  (LCHF´s bedstefar) og han er klart fortaler for at man kan sulte sig tynd , men ikke sund!! At mærke efter er en af mine store udfordringer – og jeg er klar!

          :0)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code