Ketose og alkohol

Print Friendly, PDF & Email

Jeg har helt sikkert fundet noget der trigger ketosen i den modsatte retning.. lyn hurtigt. Vi havde gæster igår og jeg havde lavet en masse LCHF venlig mad og serverede vin og øl til hele herligheden. Jeg drikker sjældent alkohol fordi jeg har psoriasis og det gør stor skade i forhold til det. Men i går drak jeg altså 3 glas rødvin.. For det første blev jeg meget hurtigt meget beruset. Har hørt dette fra mange andre low carbere, det er noget med at leveren har travlt med at producere ketoner og derfor ikke kan nedbryde alkohol i samme fart som ellers. Har nu gennem mange uger målt ketontal om aftenen og gjorde det selvfølgelig også igår. Føj for en overraskelse efter mange dage med et tal der lå lige omkring de 4 var tallet 0.7.. OMG. Det var bestemt ikke de glas rødvin værd. Desuden triggede rødvinen senere på aftenen sult.. Jeg spiste flæskesvær og lidt rester af bønnesalaten med pesto kl 23 på og gik i seng. Det første gang i denne ketogene periode jeg har følt mig den mindste smule ustabil. Har fundet ud af at jeg kan spise det meste inklusive en ok mængde grøntsager, mælkeprodukter og chokolade og stadig være i ketose hele døgnet rundt. Men Vin… nej tak sagde kroppen.

Vågnede her til formiddag efter en rimeligt dårlig søvn ( hjertebanken og ikke udhvilet på den fede måde), på grund af  sen mad og vin og mærkede tydeligt effekten af vinen. Helt tør i munden, lidt bims, ondt i maven ,sult på et eller andet udefinerbart, kvalme og tørst, brainfog og en kløende psoriasis. Var 100 år om at skrive dette indlæg fordi min hjerne var så ufokuseret! Lyder lidt som nogle af de reaktioner, jeg havde i gamle dage på sukker. Æv gange 30000, jeg ved jo godt at alkohol ikke er godt men helt ærligt. Det er åbenbart min trigger på insulin produktion.. så er jeg da den erfaring rigere. Målte blodketoner da jeg vågnede, var super nysgerrig. Tallet viste 1,1 dvs på vej i optimal ketose igen. Jeg er ikke i tvivl om at det ikke er godt for mig at drikke alkohol, men at det har en så stor påvirkning på mine nye følsomme ketonkrop – havde jeg alligevel ikke ventet. Fandme unfair, at jo sundere man er jo mere bliver man straffet for et lille "usundt sidespring".

Lagde ud med de bedste våben jeg kender, for at komme godt tilbage på sporet… tømmermænd 004 tømmermænd 005 tømmermænd 003 Fedt kaffe med masser af blodsukker stabiliserende og ketose fremmende kokosolie og low carb mælk, stor dosis vita biosa, Stomach ease te med cell- food til at genopbygge på celle niveau og så lige en god portion æg med smør ligeså snart den første "rigtige sult" ( lækkersult tæller ikke) melder sig. Pyha nu har jeg også hovedpine ynk,ynk ynk!

Imorgen går jeg i gang med den store æg og makrel uge.. Kom til at tænke på min gamle sukkerspiser tid. Der lavede jeg også mange halvkvalte forsøg på at slippe ud af sukkerkløerne. Dagen inden den store forandring i kosten skulle løbe af staben, skulle jeg lige sige farvel til alt det jeg skulle undvære. Jeg har ´gennemført enorme "sukkerfester" for at fejre at nu skulle jeg stoppe – ihvertfald for en tid .Kæmpemæssige farvel slikposer måltider … damn jeg synes det virker SÅ dumt nu ! Gik i seng med ondt i maven og hjertebanken forvisset om aldrig at gøre noget sådant mod mig selv igen. Ligenu har jeg det lige omvendt, jeg glæder mig til mad udfordringen og er ikke angst – jeg er beredtwink Og glæder mig til at de hvad der sker. Nu vil jeg starte støvsugeren, rydde op efter igår, bagefter gå med hunden i det dejlige solskin og måske ligge lidt på divaneseren bagefter. Der er heldigvis lang tid til jeg skal noget med alkohol igen – regner med at det bliver den 8. juni til min venindes fødselsdag. Med fare for at lyde halv- alkoholisk synes jeg, at det er skide sjovt at være fuld – men det skal bare ikke være for ofte. Jeg kan øjensynligt IKKE tåle det.

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Ketose, Kroppen og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Ketose og alkohol

  1. Xenia skriver:

    Øv (og ret vildt), at det alligevel har SÅ stort en betydning med det alkohol. Selvom jeg ikke spiser ketogent eller som sådan er i ketose, har man jo altid hørt at alkohol generelt nedsætter forbrændingen, og det har du da helt klart bevist nu. Jeg synes jo især det er ærgerligt, fordi jeg – ligesom dig – egentligt ogsø synes det er ret sjovt at være fuld, selv om der går et par måneder imellem det sker 😉 Held og lykke med at komme tilbage på rette spor 😀

    • louiee skriver:

      Ja jeg er i hverfald også overrasket og lidt spændt på at se hvor lang tid det tager at komme på niveau igen :0)

  2. Lene J skriver:

    Hej Louise,

    Nu har jeg læst lidt rundt på din blog i et stykke tid, og glæder mig til nye indlæg fra dig.

    Har lige et par spørgsmål ; Hvad er cell-food?? hvordan virker det?? Hvor køber du det og hvad er prisen???

    God weekend herfra

    Lene J

    • louiee skriver:

      Hej Lene

      Dejligt at du kan lide min blog :0) Cell-food er en meget kraftig antioxidant i dråbeform. Antioxidanter er vores eneste værn mod de frie radikaler. Som vi bliver ældre bliver vores celler dårligere til at ilte og forny sig selv – derfor ældes både hud og organer. Cell-food hjælper til ilt på celleplan og sørger for vores immunsystem og cellefornyelse ikke ældes. Man ved også at evnen til cellefornyelse giver meget øget modstand til eks. kræft. Cell- food drikkes i vand 8 dråber 3 gange dagligt og koster 250 kroner for en flaske – den holder 6-7 uger. Den er ved at blive godkendt hos fødevare styrelsen så dem der sælger må ikke prissætte den på nettet. Du kan ringe til Elsebeth på 48 47 64 11, hun bor i Fredensborg, men sender også gerne med posten. Som sagt det tilskud jeg nødigst vil undvære.

      Hilsen Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code