Nu er jeg vist snart den sidste LCHF blogger på jorden der ikke har haft en opskrift på blomkålspizza på tapetet. Jeg kan simpelthen ikke følge en opskrift til punkt og prikke og har derfor lavet et par justeringer i i bla. fedt procenten på Jane(Madbandittens) ellers sikkert ligeså gode udgave. Men here goes :
Pizza til 4 personer
Bund
400 gram blomkål hakket til atomer i en foodprocessor
150 gram revet ost ( jeg brugte herregård fra løgismose)
15 gram loppefrøskaller
2 æg
1 spk oregano
Samles til en dej, smøres ud med hænderne til en jævn bund, fylder en bradepande.
Bages på 225 grader varmluft i 12 – 13 minutter
Fyld:
35 gram koncentreret tomat pure, med 25 gram pesto,2 spk vand og et fed knust hvidløg
Parmaskinke 70 gram
200 gram flødehavarti ( lidt svær at rive men god fedme)
60 gram sorte oliven
6 finthakkede Piri piri syltede chilier fra glas fra Irma (kan udelades)
En håndfuld friskhakket basilikum
Den blandede tomat/pesto smøres på den letbagte pizzabund, oven på den smuldres osten så tilsættes parmaskinke og oliven. Pizzaen bages igen i ca 8 min og toppes når den er færdig med chilier og basilikum. Vent 5 min med at skære ud, til den lige samler sig og server evt med en grøn salat. Mætter meget mere og bedre end den originale med brødbund – ikke en sprød oplevelse, men rigtig god – smager IKKE af blomkål!!! Ligeså god dagen efter på madpakken