Tror aldrig rigtig jeg har prøvet at lave sådan nogle fætre her på grillen før, men nu skulle det prøves. Kan rigtig godt lide den Amerikanske udgave af ribs tæsket ind i barbeque – men de er som regel altid fyldt med sukker. Her er min egen stolte udgave af de lækre ribs mere med masser af kød og hjemmelavet marinade uden sukker. Virkelig gode, min kæreste mente det var sommerens hit på grillen indtil nu… jeg selv var også svært begejstret – meget mørt kød, velsmagende og saftigt
Processen i denne her opskrift er lidt længere end mine andre opskrifter- men bestemt værd at ofre lidt tid på!!!
Sæt revelsbenene over i en gryde med vand, et par peberkorn, et par laurbærblade, salt og et løg skåret i kvarte. Når vandet koger skal benene have en time.
Mens benene koger blandes denne marinade:
1 lille dåse koncenteret tomat pure ca. 70 gram
2 spk tamari soya
2 fed knuste hvidløg
2 tsk chilipasta/ sharwarma chili
1 lille eller en halv frisk chili i tern
saften af 1 lime
2 spk sukrin gold eller stevia efter smag
2 spk frisk hakket merian ( eller tørret 2 tsk med top)
1 tsk groft kværnet peber
Marinaden røres sammen og sættes på køl. Tænd op i grillen.
Når benene har kogt en time tages de op og smøres ind i marianaden. Alt dette kan også gøres dagen før og stå på køl om natten. Benene grilles 4-5 min på hver siden og karameliserer og bliver sprøde udenpå og saftige og møre indvendigt.
Her serveret med en lækker cremet coleslaw og lidt mayo – opskrift på den følger en af dagene.
Jeg personligt har fået ny livret på grillen..