Fedt Faste dag nummer to

Print Friendly, PDF & Email

morgenmad og æggemælk 004

Lidt flere skriblerier og opdateringer lige her til en start på projektet. I går var min "fastedag" nummer to. Altså det er jo ikke helt en faste dag men blot en dag med meget reduceret kalorie indtag!!! Min første dag mandag gik hak i hak og jeg var ikke så bekymret for torsdagen. Jeg havde valgt at holde trænings fridag mandag, men ville tage tæten op igen torsdag ,selvom dagen skulle stå på flydende smalkost. Træningen torsdag var en tur frem og tilbage på job ca 15km på cykel hver vej – på MTB `en. Ankom på jobbet i fin stil og begyndte at høre rumlen fra maven og drak en fedtkaffe kl 10. Kl 14 begyndte maven igen.. sulten sulten sulten.. Jeg har næsten svært ved at indrømme, men efter cykelturen hjem fra job nærmest sprang en STOR håndfuld macadamias ned i mit svælg – næsten af sig selv… Piss os no Blev rigtig sur på mig selv lige bagefter, men det er menneskeligt at fejle -plejer bare at være mere stædig end det. Måske det også var en smule optimistisk at køre 30 km for fuld skrald fastedag 2.. og ikke helt i optimal ketose endnu. Det er vist det man kalder erfaring er det ikke??? Havde vist heller ikke spist så meget mad onsdag og bestemt ikke nok fedt. Note to self : højere fedt% dagen inden "faste dag".

Nå, men jeg har for længst tilgivet mig selv og ved at det skyldes for dårlig planlægning.. ..Punktum. Var bare rigtig sulten resten af dagen og det var lidt af en kamp at lave spaghetti Carbonara til resten af familien – sad i sofaen og læste resten af ferie krimien Politi af Jo Nesbø ( klart anbefalelsesværdig værdig) men de andre guffede Carbonara i køkkenet. Gik sulten i seng på masser af urtete og vand med salt i.

Men åhh for en søvnen ovenpå en sådan fastedag – et kapitel i sig selv…..dyb dyb rolig søvn, der bare er en energi giver af de helt store – næsten alt den sulte fornemmelse værd! Her til morgen sagde keton måleren 3,4 – tilbage i ketosen og endda rigtig tilbage. Jeg stod op 6.10 kørte min sædvanlige fredags interval spin med  forbavsende god energi . Omelet og Orla 006

Egentlig ikke løve sulten da jeg kom hjem fra træning, men valgte dog alligevel at alliere mig med kaffe med kokosolie/piskefløde og en stor tallerken omelet med mayo på siden. Det kan man kalde breakfast – at afslutte fasten og mætheden kommer stort set før tallerkenen er tom, hvilket er meget usædvanligt for mig. Pludselig bliver et lidt ydmygt hverdags måltid en kæmpe fest for smagsløgene. Nu sidder jeg mæt, mæt, mæt, med et smil på læben og blogger fra min havestol i den klare august sol og håber på en laaaang Indian sommer. God weekend til jer alle derudecool

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i 5:2, Ketose, Kroppen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Fedt Faste dag nummer to

  1. Rosa skriver:

    Hvor er det spændende at følge dine tanker og erfaringer omkring eksperimentet! Jeg skal på højskole de næste par måneder… så kan ikke rigtig leve mine egne lchf-behov ud i den tid… men vender klart tilbage bagefter! Stærkt inspireret af dine fantastiske lovord om ketose:) … det vil jeg altså bare snart prøve… og hvis du nu også får gode resultater med 5:2, kan jeg jo overveje dette også… Pøj pøj med det. Glæder mig til at se hvordan det går, når jeg vender tilbage.

    • louiee skriver:

      Hej Rosa

      Glad for at du bliver inspireret af min blog :0)

      Håber du nyder dit højskoleophold i fulde drag og vender tilbage i bedste LCHF stil. Ses på den anden side!

      Bedste Hilsener Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code