Jeg beundrer min krop!

Print Friendly, PDF & Email

Maddagbog og knæk 005

Ja det gør jeg faktisk!!! Nok mere for dens ydeevne, end for dens reflektion i spejlet ( ja ja getting there..heart)

Men igår lørdag stod jeg sent op med tømmermænd, drak saltvand, kaffe med smør og kokosolie og tog 1 spk af både cod liver oil og MTC olie. Var ikke en gang sulten da jeg kom hjem – jeg elsker den ketogene livsstil. På en eller anden måde er det lykkes mig at træne ret så godt på tømmermænd de sidste par gange det er sket. Nu lyder tømmer mænd ret voldsomt men jeg bliver meget påvirket af ingenting. Havde drukket 3 glas rødvin dagen før og det kan mærkes. Jeg var til tatoofest  – 30 års jubilæum- der hvor jeg bliver tatoveret. Og jeg var tydeligt en af de deltagere med færrest tegninger på kroppen. Fed oplevelse at se alle de farverige mennesker. Længe leve mangfoldigheden!

Og på en eller anden måde, tog fanden pludselig ved mig. Jeg iførte mig de nye fede løbebukser (og garanteret hurtigere end de gamle) spændte en dunk med saltvand om livet, fed musik i ørerne, snørede skoene og gik ud og løb 10 km i streg, helt uden at kny. Jeg tænkte hele turen, at nu løber jeg nok snart tør for energi – men det gjorde jeg ikke!!! Jeg har lidt tanke levn fra min gamle kulhydrat rige livsstil, at jeg nok bliver dårlig, går sukkerkold eller løber tør for reserver, men det sker bare ikke på fedtdrift. Det eneste der sker er, at jeg bliver tørstig. Jeg er simpelthen nødt til, at have vand med og det er lidt irriterende – overvejer at investere i en såkaldt Camelbag til at tage med på langtur. Det er en rygsæk med vand i og vandslange til munden – lyder lidt sjovt men det virker.

Jeg bliver lidt forundret hver gang, min krop hiver en sådan præstation ud af ærmet.. Jeg mener, for 5 uger siden, havde jeg ikke løbet flere måneder. Jeg ved godt de 10 km måske var en smule overmodigt – men de eneste "skader" jeg pådrog mig, var en vabel på lilletåen og slidmærker fra pulsbæltet. Tiden var ikke noget at skrive hjem om ( tror Frk. Sveske powerwalker hurtigerewink) men jeg gjorde det og var stolt og glad, for min lille stædige hobbit krop da jeg kom hjem. Jubii og hurra, for det fantastiske stykke finmekanik jeg befinder mig i. Her til morgen hverken ømhed eller træthed i kroppen. Gik på terrassen med de nye (tunge) håndvægte og gav den gas med mormor programmet – burpees og hele molevitten – total blær. I morgen holder kroppen en pause fra både motion og mad og har fokus på celle reparation. Det var søndagens glædesudbrud herfra, 10 nede 3,2 to go – Eremitagen om 2 uger!

Maddagbog og knæk 002Her er jeg efter de 10 km, rød i hovedet og en hanekam fra igår der har lidt lidt overlast – men glad og stolt over egen præstationheart

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Kroppen, Træning og tagget , . Bogmærk permalinket.

8 kommentarer til Jeg beundrer min krop!

  1. Marisen skriver:

    Sådan der…!!! Hvis du kan løbe 10 km, så kan du også løbe 13,27 km…:0) Jeg havde tilgengæld den værste løbetur ever i morges (7 km., som føltes som 15… Jeg er ellers en habil løber)… På løbe turen lå min puls på 185, den plejer at ligge på 175 (og jeg gav den ikke max gas)… Kan det være fordi jeg har skiftet brændstof..? Jeg er gået fra low carb/low fat til low carb High fat… Mit keton tal lå på 1,2… Og og og bly i benene… Underlig løbetur…:0/

    Mvh. Maria

    • louiee skriver:

      Hej Maria

      Altså jeg har også den slags løbeture en gang imellem :0) Men det lyder helt sikkert som om dine bly ben skyldes et benzin skifte i kroppen. Min puls er ca 10 slag højere på LCHF end på kulhydrat. Kroppen skal vænne sig til den nye benzin og det tager tid. Jeg var selv lang tid om at vænne mig til det – især ved løb. Jeg er stadig ikke helt så hurtig på fedt som brændstof, men regner med at øvelse gør mester :0)

      Mange Løbehilsener Louise

      • Marisen skriver:

        Nå okay, så er jeg mere rolig… Så er det maden, som er årsagen… Så må jeg bare op på hesten igen…:0) Husk at få løbet lidt på bakker, for det havde jeg ikke overvejet inden jeg løb eremitagen sidst…;0)

        Mvh.

        Maria

        • louiee skriver:

          Hej Maria

          Ja heldigvis er det en overgang med de der tunge betonben. Som sagt hjælper rigelig med vand med lidt salt i og et magnesium tilskud inden sengetid.

          Tak for tippet. Jeg bor på verdens dejligste sted og på toppen af en bakke. Jeg løber rundt i de omkringliggende og meget kuperede skove så jeg er bakke trænet.. men pyha det terræn trækker tænder ud alligevel. Små skridt og læne sig ind i bakken :0)

          Mange hilsener Louise

          • Marisen skriver:

            Jeg er støt på det råd om magnesium flere gange, så nu må det vist prøves…!!! 

            Og ja det er rigtig hårdt med bakket terræn, især når man er vant til at løbe rundt i flade Kbh…;0)

             

          • louiee skriver:

            Ja bakker er heller ikke min favorit!! Og husk masser af vand og salt gør underværker for de tunge ben :0)

  2. frk. sveske skriver:

    Hej Louise,

    Det er så sejt gået – kan godt forstå, du beundrer din krop! 10 km! Jeg drømmer om den distance (læs: måske jeg så skulle grave lidt efter lysten til løb igen… hehe).

    Du skal helt sikkert nok blive klar til det eremitageløb.

    Sejt løbet!
    KH
    – frk. sveske (der lige napper en powerwalk i stedet)

    • louiee skriver:

      Hej Sveske

      Tak, og ja løbe lyst er noget der kommer og går. Er sikker på at dine powerwalks er mindst lige så effektive om ikke bedre for kroppen( det viser al forskning ihvertfald) Bare man er ude i den friske luft -det tæller :0)

      God tur herfra

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code