Vi har haven fuld af tomater i øjeblikket. De nærmest vælter ind i køkkenet. Ham den lange med de grønne fingre slæber dem ind i spandevis. Jeg kan ikke finde på SÅ mange retter med tomater. Heller ej alle de chili frugter der også vælder frem lige nu. Jeg er typen der hader at smide ud og det er nu altså begrænser hvor meget tomat salat og tomatsauce vi kan gnaske os igennem. Havde prøvet at lave semi-dried tomater før men udfaldet var ikke som håbet. Nok en blanding af utålmodighed og for meget olie på tomaterne i ovnen. Denne gang gjorde jeg anderledes :
Alle tomater blev skåret i halve store som små og lagt på bage papir.
Jeg bagte dem uden hverken salt olie eller krydderier i ovnen på 125 grader i 4 timer og lod de største står at tørre færdig i den lune eftervarme natten over.
Denne her portion blev altså uovertruffen, søde, sure og meget smagfulde. En rigtig god måde at komme en masse tomater til livs på og omdanne dem til en delikatesse. De tørrede tomater er alle ( de fyldte ingenting) hlædt på glas med en god oliven olie. Bruges i salater som pizza topping og omeletfyld.
Gjorde det samme med en omgang gule chilier og har tænkt mig at kværne dem i en minihakker og fylde dem i krydderi bøtter til en hot vinter
Super god idé og simpelt, hvor længe vil du tro de kan holde sig ?
Hej Sabina
Jeg har lavet nogle for ca 3 uger siden og de synger nok på sidste vers, så deromkring vil jeg tro. Jeg har både gemt dem uden og med olie i glas med tætsluttende låg. Virkelig intens smag :0)
Hilsen Louise