Status efter 3 uger på 5:2

Print Friendly, PDF & Email

The fast diet image

Ja så er der mindsandten gået hele 3 uger hvor jeg har fulgt mit 5:2 eksperiment. Tre uger tilbage på jobbet og vanen er stort set inkoorpereret i min krop. Jeg har fået gjort mig forskellige erfaringer med livsstilen her og I får da også lige et bevis i tørre tal på, at der reelt er blevet mindre af mig, i løbet af de tre sidste uger wink

Jeg er fortsat ikke på vægten og batterierne i den er da også døde, så den er stillet langt væk. Meeen knap og knaphul er så småt begyndt at mødes igen, i det fleste af mine bukser. Ret så heldigt, da sommeren er ved at være forbi og jeg trænger til, at få de lange bukser på igen!

Here goes de tørre tal :

Kvinde stadig 35 somre og 1,68 cm høj

              21/8 mål:                    9/9 mål:

Talje:       81 cm                         77 cm

Hofte:      102 cm                       100 cm

Bryst:      100 cm                        91 cm

Lår:          64 cm                         62 cm

Overarm :  32 cm                         31 cm

Cool nok ikk?? Var vist også uanmindeligt oppustet, efter en ferie med masser af mad, vin, nødder og chokolade.

Tilbage til de praktiske erfaringer med 5:2

Sult : Jeg har vænnet mig fuldstændigt til de dage med få kalorier. Jeg har erfaret at jeg ikke skal dyrke alt for meget cardio de dage da jeg meget sulten sidst på dagen hvis jeg eks. har cyklet på job og hjem igen( 32 km). Så de træningsfridage ( eller let træning) jeg tager mig, er som regel på lavkaloriedagene. Udover det spiser jeg kun et med fyldigt og mættende måltid på lavkaloriedagene. Jeg har prøvet et par gange med en MBC kaffe med æg, men følelesen af at have spist noget giver en god mæthed. Dagene efter lavkaloriedagene er meget bedre med hensyn til mæthed. Jeg er ikke specielt sulten når jeg vågner og bliver fyldt op på den helt rigtige måde når jeg spiser. Jeg har lagt mærke til at mine mad præfærencer har ændret sig en smule her i forløbet. Jeg tænker hele tiden på enten fisk eller æg. Meget underligt firma den her krop!?! Måske fordi både den fede fisk og æg nærmest er whole foods og fyldt med al den næring jeg har brug for. Har også den vildeste spinat trang og spiser det dagligt.

Fysisk : Jeg føler mig super åndsfrisk hele tiden. Jeg sover bare endnu bedre og tungere end før hvis det da var muligt. Jeg bliver rigtig tidligt træt om aftenen og vågner ofte af mig selv FØR vækkeuret. Noget der ellers er sket meget sjældent i mit 35 årige liv. Jeg er begyndt at mærke sult/mæthed – træthed/frisk i meget tydeligere rammer nu.

Træningsdelen er den samme, andet end jeg løber hurtigere tør for væske dagen efter en lavkaloriedag. Jeg skal bevidst tanke op på selv dagen og dagen efter, med mere væske og lidt salt. Overvejer seriøst at lave hjemmelavet marv bouillon, da det virkelig skulle gavne væskebeholdningen i kroppen. Jeg er oppe på 6 km i løb hvilket efterlader 7 to go, til at nå de 13 km der kræves på Eremitage dagen den 6. oktober wink Mon ikke jeg når det???

Ketosen : Den er hamrende stabil her på 5 :2. I starten fik min krop et tydeligt sult chok og ketonerne lå langt over 5 efter faste dagene, men har nu reguleret sig til at ligge fast på omkring 2 – 2,5 alle dage lav som høj kaloriedage. Oplever en større frihed i min kost både på kulhydrat, protein og rødvinskontoen/chokolade (!?!) Jeg kan snildt blive i optimal ketose, selv om der er lidt større udsving og det føles dejligt frit.

Altså hvis jeg absolut skal nævne noget der er decideret dårligt eller en ulempe ved 5 :2, er det helt sikkert kedsomheden i min mund på lavkaloriedagene… Det er lidt trist, ikke at smage mere end en portion et eller andet på en hel dag, men det er det eneste der er irriterende… Nok bare fordi jeg virkelig grund ELSKER at spise og lave mad!!! Men jeg ved, at der altid er en dag i morgen, hvor jeg kan svælge i gastronomiske herligheder.

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman – nu indædt real-foodie…

Dette indlæg blev udgivet i 5:2, Kroppen, Vægttab og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

16 kommentarer til Status efter 3 uger på 5:2

  1. Jane skriver:

    Flotte resultater, Louise! Måske kan du hjælpe mig med at svare på det punkt, jeg stadig ikke kan få mine tanker omkring, og det er hvorfor? Hvad er drivkraften for dig, som trives så godt på din normale ketogene kost? Er det vægttabet? 

    • louiee skriver:

      Hej Jane

      Ja godt spørgsmål med mange svar. Jeg er meget interesseret i om hvorvidt mine blodværdier ville ændre sig i forhold til min normale ketogene kost med PF. Så er der den del med min autoimmune sygdom (psoriasis) der kunne blive bedre på let faste kost – nysgerrig på det der med celle reparationerne. Jeg havde også lyst til at udfordre min sult ( og angst for denne!!) Havde mange gange fornemmelsen af at spise mig lidt for mæt hver dag af vane  – ikke fordi jeg ikke undede mig selv mad, men havde følelsen af at være ret proppet hver dag – uden egentligt at kunne ændre på det – hvis det giver lidt mening :0) Og ja jeg elsker også bare at eksperimentere..udfordre kroppen for at se hvad den reagerer på. De 6 uger som forsøg er afgørende for om jeg fortsætter, hvis jeg ikke ser positive forskelle på hud og blodværdier – så stopper jeg igen. Så har jeg da ihvertfald fået en vigtig ting ud af det – et stop for mange års decideret angst for at være sulten og det i sig selv er vigtig læring for mig.

      Og ja vægttabet ( centimeterne) var en dejlig bivirkning, men jeg tror nu alligevel det havde reguleret sig selv  efter ferien på min normale LCHF ;0) 

      Mange Hilsener Louise

      • Jane skriver:

        Tak for det lange, fine svar. Jeg spørger egentlig også, fordi jeg har et afsnit i bogen om faste, og jeg sådan i tvivl om, hvordan jeg skal vinkle det. For egentlig ville jeg gerne tage det ind som "et redskab", hvis vægten ikke rykker sig, men på den anden side er det min erfaring, at dem, som ikke oplever vægtnedgang på LCHF er dem, som har "sönderbantat" (som svenskerne siger) i årevis, og for dem vil faste næppe være det bedste valg. Så jeg ved sgu ikke lige… Kan du følge mig i, at det er lidt vanskeligt at få sagt på en god måde? 

        Omvendt er nok de færreste, der har den interesse i blodværdier, som du har 😉

         

        • louiee skriver:

          Hej Jane

          Kæmper nørd… indrømmet, men har jo sundhedsvinklen på og set med de briller er al faste lang eller kort jo genial for kroppen. Jeg er jo gammel yoyobantar og er ikke just blevet en sylfide af LCHF – men har fået det SÅ godt i både krop og sjæl. Jeg er faktisk selv en smule irriteret over al den vægt fokus og LCHF i medierne, men kan jo godt se at det desværre er det der fylder fremfor min kæphest – sundhed!! Men måske nogen hopper på for at tabe sig og så ser de sundhedsmæssige fordele og bliver hooked ;0) det håber jeg. Kan sagtens se hvad du mener med dit bog dillemma om vægt og faste – den er lidt svær, for mange mennesker søger netop svaret på taljemålet og tænker dernæst sundhed – sjov prioritering, men har selv været der :0( Du må pusle lidt med den vinkel der – glæder mig til at se hvad du kommer frem til.

          Mange Hilsener Louise

  2. frk. sveske skriver:

    Hej Louise,

    Dejligt med en update og tillykke med de manglende centimeter! Lækkert!
    Og skønt med yderligere sundhedsgevinster.

    Jeg er lidt nysgerrig – er det planen af leve efter 5:2 på den lange bane? Eller kommer resultatet efter de 6 uger til at afgøre det?

    KH
    – frk. sveske

    • louiee skriver:

      Hej Sveske

      Ja det er i hvertfald bare super lækket at sove godt og kunne passe sine bukser igen. Føler mig back to normal post ferie oppustethed ;0) Som i min lange svar til Jane ovenover lader jeg resultaterne afgøre om hvorvidt jeg vil fortsætte med 5:2 eller ikke. Altså hvis jeg eks. pludselig er fri for psoriasis eller mine blodtal er helt exceptionelle… Meeen som sagt munden keder sig bravt på lavkalorie dagen , så mon ikke jeg ville skrue ned til 6:1 og se om det gik – synes 2 dage er lidt for meget at undvære den gode mad <3 Men en faste dag en gang imellem ville sikkert føles helt ok. 

      Hilsen Louise

      • frk. sveske skriver:

        Hej igen Louise,

        Spændende kommentarer.
        Når du skriver, at dine blodværdier er en faktor, hvad er det så du kigger på her?

        Dejligt med oppustetheden – og meget apropos, har du en idé om, hvad den skyldes? Jeg bøvler nemlig med ballonmave i disse dag og kan læse mig frem til, at jeg nok har en irriteret tyktarm (vidste jeg egentlig godt, men oppustetheden har været meget begrænset indtil nu 🙁 Derimod er min fordøjelse hverken regelmæssig i rytme eller konsistens (BEKLAGER!!) ) Måske du har lidt tips – tager en del tilskud til mave/ tarm, men tænker jeg er nødt til at ændre på kosten. Ved ikke, om du har nørdet på det område ellers er du velkommen til at melde pas.

        KH
        – frk. sveske

        P.S. Her min oppustethed tænker jeg også, at en fastedag måske kunne være en god ting, men stress 'nej tak'. Min mund keder sig også voldsomt uden fast føde…

        • louiee skriver:

          Jeg har jo oplevet et ret så stigende kolesterol tal samtidig med LCHF og især LDL tallet var så højt at min læge kaldte mig til samtale for at se på min hjerte/karsygdomsprognose… har skevet lidt indlæg om netop dette, altså har læst Uffe Ravnsskov og blev kun (lidt) bange, men et total kolesterol på over 7!! det er højt!! Er nysgerrig på om det ændrer sig marakant ved 5:2 eksperimentet.

          Med hensyn til maven og oppustethed kender jeg problemet alt for godt- ligenu er det hele jo i fineste stand hos mig godt hjulpet af en ret så stor slat vitabiosa (køber den i bag-in-box) hver morgen. jeg oplever også en positiv forskel i tarmsystemet ved at drikke actigreen grøn pulver the og spirulina og chlorella 6 stk af hver fordelt på tre daglige doser. Nu kommer der kun ballade i maven hvis jeg 1) overfylder bugen eller spiser for meget protein. Also ikke så meget kål… jeg elsker al kål men spiser det ikke i så store mængder mere. Det har altså taget 3-6 mdr på LCHF og først rigtig på dn ketogene kost at min mave blev ok. Men det her er mine gode erfaringer – plus at for meget husk gør ondt værre.

          Ved præcis hvor ødelæggende det er at have ballon mave og en Skidt fordøjelse – se i øvrigt min kommentar til dig om binyretræthed – det var en øjenåbner for mig <3 God luck Og ja lige netop undgå stressen!!!

          • frk. sveske skriver:

            Hej Louise,

            Tak for dine svar!

            Glæder mig meget til at høre, hvordan 5:2 påvirker dine tal.

            Jeg tager diverse for maven – og måske for meget… Jeg kan dog ikke undlade at tænke på den mere liberale LCHF, hvor jeg ikke døjede med fordøjelsen, men derimod med stigende vægt. Jeg har ikke rigtig mod på at skære ned på fedtet (selv om ketosen nok ikke er helt optimal pt.).
            Jeg er netop startet op på Pukkas chlorella og spirulina efter din anbefaling herinde (appelsinhud-gå-væk).
            Desuden tager jeg nu BioGaia probiotika (morgen + aften – tidligere brugte jeg NDS Classic 9 før sengetid), Silicol (aften), Vita Biosa (morgen+ aften) og HUSK (morgen + aften) til maven – for meget HUSK, hvormeget er det? Jeg tager 2-3 skeer x2 som pakken anbefaler. Jeg har jo tidligere fået tilrettet kosttilskud hos en alternativ behandler og næste step må være at besøge ham igen…
            Jeg elsker også kål, men spiser sikke meget grønt og tænkte egentlig, at det var her, jeg skulle skrue op?

            Kiggede lidt på FODMAP i går og har reserveret bogen på biblioteket. Der er kål i hvert fald på 'undgå' listen, men derudover har jeg jo udelukket korn, mælkeprodukter, frugt fra undgå-listen.

            KH
            – frk. sveske

          • louiee skriver:

            Hej Sveske

            Hold nu op.. det er meget. Har du prøvet at slippe den der husk og evt tage et movicol(fåes på apoteket og er ikke vanedannende for tarmene)) tilskud inden senge tid i stedet?? Altenative behandlere er også noget jeg bestem t har gjort min brug af , men de bedste resultater er kommet frem ved at prøve også selv om det er både dyrt og opslidende.. :0) best of luck og god weekend!

            Hilsener Louise

  3. Sheila skriver:

    "Knap og knaphul er så småt begyndt at mødes igen" -You got me there! 😀

    Det er meget interessant at læse om dine erfaringer med det. er ikke i tvivl om, at det fungerer for én som dig, der i forvejen spiser fornuftigt, (læs: Low Carb) samt holder linien, da det jo er et projekt for dig, og mad-projekter går du jo ind i med liv, sjæl og disciplin 😉

    Men nu er folks erfaringer  så småt begyndt at brede sig i det ganske land. og jeg synes tendensen er nøjagtig som min skepsis advarede mig om: At folk tror de kan kaste sig over kæmpe måltider og en del usundt også, i de dage der må spises. Der har været et par interviews i fjernsynet og på min Facebook kan jeg se et par stykker er på 5:2 – helt misforstået. Så jeg må indrømme jeg ikke har meget fidus til "kuren", hvis man skal se på den brede skala 🙂

    Dog håber jeg at mange får gavn af selve fasten, og den pause man giver sit fordøjelsessystem. Det slår jeg nemlig gerne et slag for, da jeg personligt profiterer rigtig godt af at køre 16/8 og 14/10. UDEN at dø af sult, hvilket har været min store angst.(-Lige til jeg fandt ud af, at det gør man ikke når man spiser LC.. 🙂 ) 

    • louiee skriver:

      Hej Sheila

      Helt enig min fordøjelse havde også SÅ godt af den daglige periodiske faste- love it! Jeg har en veninde der ikke spiser low carb og er startet på 5:2  -er spændt på at høre om hendes erfaringer – er sikker på at jeg ville omkomme af sult hvis jeg ikke spiste LCHF og tog et par dage på 500 kcal. Må efterhånden kæmpe med blodtrykket når fokus bliver at det er okay voldæde crap mad og derefter sulte… Æv for en fesen og stensikker usund cocktail. Men typisk når en ny helt igennem genial "kur"  bliver hypet i medierne :0( Sjovt nok føler jeg at min krop har taget flere og mere fornuftige madvalg i de sidste par uger – som om den ved hvilken næring den skal bruge. Sgu en klog maskine jeg bor i efterhånden :0)

      Mange Hilsener Louise

      • frk. sveske skriver:

        Er vild med din afsluttende kommentar! Yay! for at lytte til kroppen!

        Og tænker – snyd, at PF fungerer så godt for jeres fordøjelse. Det har ikke været min oplevelse og nu heller ikke bedre med bare 12 timers faste over natten 🙁

        KH
        – frk. sveske

        • louiee skriver:

          Herre æv med at ingengang faste virker… har du læst bogen food map?? eller bogen binyretræthed af James L. Wilson – den omhandler krop, stress og kroppens reaktioner ( læs tarmene) den blev et meget virksomt værktøj for mig..En af de bedste danske bøger jeg har.

          • frk. sveske skriver:

            Hej Louise,

            Den bog må jeg have læst – er netop reserveret på biblioteket.

            Jeg trænger vist til at fokusere på at skabe total balance indeni.

            KH
            – frk. sveske

          • louiee skriver:

            Den holder 100% den bog, god fornøjelse. Hvis du ikke kan finde den kan du låne den af mig, bare du betaler porto :0)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code