Hvis du som jeg, bare var vild med gammeldags kartoffelsalat og savner det lidt en gang imellem, er denne salat et rigtig godt alternativ. Jeg bor sammen med en der absolut ikke kan lidt blomkål og alligevel blev denne udgave stemplet som godkendt som alternativ til kartoffeludgaven. Der er masser af lækker og billig blomkål i butikkerne lige nu, så det er bare at slå til med blomkålsretterne. Ovenstående billede serveret med smør og oksemørbradbøf – luksus på en helt almindelig, men meget stormfuld mandag
4 – 6 portioner
1 blomkål ca 500 gram
250 gram creme fraiche 38%
100 gram mayonnaise
1-2 tsk dijon sennep
100 gram fetaost ( brugte den ægte feta fra anthos)
1 lille hakket rødløg
1 omgang hakket purløg ca 30 gram
salt og peber
Bland creme fraiche, mayo, sennep, rødløg, purløg, salt og peber i en skål. Hak blomkålen i mindre buketter eller skiver og bland den i dressingen sammen med smuldret feta. Lad stå et par timer på køl og server med kød eller fisk. En af de salater det bare bliver bedre dagen efter.
Hej. Bruger du rå eller kogt blomkål i din "kartoffelsalat"?
Hej Helle
Så simpelt som det kan være – rå blomkål 😀
Mange Hilsener Louise
Gud vad gott! Sådan sallad äm tusen gånger smarrigare än potatissallad! Receptet är sparat! 🙂
Ha en fin dag!
Kram kram
//Lana
Hej Lana
Ja virkelig godt, var selv overrasket over det gode resultat 🙂
Hilsen Louise