Supernemt at lave og jeg elsker det. Nu når efteråret nærmer sig, er det for mit vedkommende blevet tid til lidt mere rustik mad. Rødkål er klart et hit i min verden, men hvis man skal købe det færdigt, er det desværre fyldt med sukker. Rødkål er et fantastisk tilbehør til mange ting.
Jeg er desværre den eneste i hjemmet der er rødkålsspisende, så jeg lavede en lille portion :
150 gram hakket rødkål
2 spk balsamico rødvinseddike
2 spk vand
1 spk macadamiaolie
nogel dråber flydende stevia
salt, peber og lidt brunkage krydderier (eller andre julekrydderier)
Varm kålen op med vand og balsamico. Lad stå og simre ca. 20 til 30 min til kålen er mør og smagfuld. Tilsæt til sidst salt, peber, stevia og macadamia olie. Kålen er nu klar og kan serveres eller gemmes i køleskab i lufttæt beholder.
Jeg havde stegt svinekam og lavet en god gammeldags flæskestegs sandwich med oopsies som brød. Oh my, hvor det smagte!!! Smør oopsies med mayo i top og bund. Læg lun steg, rødkål, groft salt og lidt agurkesalat i mellem og nyd med lidt coleslaw på side linien Dagen efter blev rødkålen spist med den lækre frilandmedister fra Irma – hvem sagde mormor mad(!?!)