Lidt om periodisk faste, ketose og chokolade

Print Friendly, PDF & Email

mad iphone 001

Synes jeg skylder jer læsere derude at opdatere lidt om omkring mine spise vaner efter mit 5:2- der efter 6 uger blev til 6:1  og nu helt er forsvundet ud af mit liv igen. Grunden til at jeg hoppede på 5:2 eksperimentet, var for at se om det gjorde en positiv forskel på min psoriasis, mine blod værdier og hvis jeg i tilgift blev en åleslank model, gjorde det da heller ingentingwink Det gjorde desværre ingen forskel, på hverken det ene eller det andet.

Jeg havde jo længe kørt periodisk faste 16/8 og synes det kørte helt fint. Dog var jeg lidt træt af de snerrende bånd om ikke at spise efter kl 19… typisk mig og oprør mod regler..tsk tsk. Efter 6 uger med 5:2 ,hvor jeg både havde oplevet fordele (endnu bedre nattesøvn og lethed i forbindelse med den lette faste) og ulemper ( surhed på faste dage og stort savn til smag og mad) opgav jeg eksperimentet. Besluttede mig for at holde fast i mandagen som let faste dag – i sådan ca. 1 ugeangel Nu er der ikke flere planlagte lavkalorie/lette faste dage tilbage i mit liv  – og hurra for detyes Jeg er dog vendt tilbage, til den trygge 16:8 periodisk faste, der nu ikke længere føles som en spændetrøje, men en ren fest – mad i de mængder JEG har lyst til HVER dag!!! Jeg har altid været glad for reference rammer i mit liv og det her må siges at være en af dem.

Jeg er endelig kommet ud af mit (mis)brug af keton måler sticks. De er for det første alt for dyre, at bruge dagligt og for det andet, synes jeg grundlæggende, at det er lidt af et side spor at komme ud på. Jeg blev helt revet med i starten og målte hele tiden. Rigere på erfaringer og knap ømme finger spidser, måler jeg nu et par gange om ugen. Jeg har ligesom en fordeling på min tallerken på rygraden og ligger fint i optimal ketose( mellem 1,5 og 3 mmol) og nyder godt af alle fordelene ved det. Selvom jeg stadig tæller makronutrienter hver dag, mener jeg ikke nødvendigvis at det er vejen frem – tværtimod !!! Er stadig på vejen til at slippe procent fordelinger og mærke efter, fremfor at måle og veje alting. Har på det sidste skruet godt op for grøntsagerne og lidt ned for proteinet – fedtet er status quo -proteinet er stadig den store synder i forhold til at ryge ud af ketosen.

Jeg har i øjeblikket en upåklagelig god rytme med hensyn til min mad. Jeg er på 2 måltider dagligt , nogle dage kun et – for det meste frokost og aftensmad og en MBC i løbet af formiddagen. Jeg spiseri helt naturligt i et spise vindue der er åbent ca 6 – 8 timer dagligt fra ca. 13 – 20 og det er uden at regne på hvordan og hvorledes med 100% styret af lyst til mad. Periodisk faste med to måltider gør det ved mig, at jeg automatisk fylder op med rigtig næring istedet for snacks. Der er en såsom ro i kroppen når den bliver fyldt op med næringsrig mad, som er svær at hamle op med. Derfor….  har jeg som sagt, taget en lille pause fra LCHF snacks , såsom nødder, chokolade og andet mellemmåltids halløj. Jeg kører på rigtig mad og det giver ro i systemet og i rytmerne. Dermed ikke sagt, at jeg ikke savner chokolade – for det gør jeg !!! Men en pause var bare lige på sin plads – sagde hende der spiste chokolade ( dog mørk) og nødder i store håndfulde hver dag her den sidste periode. Jeg elsker snacks men elsker rigtig mad endnu mere.heart Og fungerer bare SÅ meget bedre på sund og næringstæt foder fremfor snacks.

Jeg har opdaget noget andet mærkeligt. Jeg er aldrig sådan sulten i min mave mere. Jeg er über mæt på de to daglige måltider suppleret med MBC kaffe og en the med kokosolie efter aftensmaden. Men jeg føler simpelthen ikke sult mere i kroppen. Når jeg er sulten bliver jeg sådan lidt svimmel/ufokuseret og begynder at tænke på et måltid – så ved jeg det er tid til at spise. Hvis jeg i for lang tid ignorerer disse signaler eks. hvis jeg har for travlt tillige at spise, så spiser jeg ekstremt meget og har svært ved at blive mæt på en god måde efterfølgende= resultat over spisning og efterfølgende kvalme. Nogen af jer der genkender dette??

Med hensyn til min træning fungerer det der GVT over al forventning. Jeg er slet ikke så glubende sulten som før. havde godt nok på fornemmelsen at cardio gjorde  mig sulten, men ikke hvor meget. jeg har jo aldrig rigtig turdet slippe den langvarige cardio ( af frygt for at svulme op som en spærre ballon). Selvom jeg rent intellektuelt godt kender til mekanismen, om at kroppen holder på kalorierne,ved for meget cardio træning, har jeg været lidt bange for slippe tøjlerne. Men nu status pt. er jeg ikke blevet større( har haft målebåndet fremme)  efter at have sluppet meget af min cardio træning.Jeg føler mig derimod jævnt meget stærkere og mindre sulten og markant mindre stresset indvendig end før. Jeg havde diskussionen i sidste uge med min lillebror, der nærmest mente, at jeg ville gå til i indvoldsfedt hvis jeg ikke dyrkede cardio træning. Han mente der der med den ekstra sult i forbindelse med de lange pas var noget pjat og jeg bare kunne lade være med at spise ekstra… Det skal lige tilføjes at min bror altid har haft en afslappet forhold til mad og på ingen måde er bygget så kompakt som mig. Og ja det fungerer sikkert fint for ham, men ikke for mig. I virkeligheden har jeg møg svært ved at styre de lange cardiopas, der bliver længere og længere hele tiden og hvorfor så det – fordi jeg kan ! Følelsen af at kunne blive ved og ved er en feeed følelse i mig. Jeg har nu max 2 ugentlige cardiopas (HIIT træning) og det fungerer bare super godt. Dertil krydret med dejlige cykelture til købmanden og gåture i den nærliggende efterårsskov med vovsen.Iphone 002 Jeg er top tilpas og synes det er vildt udfordrende at køre på med den hårde med korte GVT træning. Mine muskler er ømme som ind i h……, men jeg er tilpas masochistisk til at nyde det.

Fungerer bare super med real foods og styrketræning lige nu.

Jeg tror på at være i konstant bevægelse frem mod det der fungerer optimalt for en  – lige nu… ikke sikkert at det der virker nu nødvendigvis virker om 10 år.

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman – nu indædt real-foodie…

Dette indlæg blev udgivet i Ketose, Kroppen, LCHF og tagget , , . Bogmærk permalinket.

10 kommentarer til Lidt om periodisk faste, ketose og chokolade

  1. Jane skriver:

    Det lyder til at være en fin udvikling, du er midt i Louise. Og erfaringerne, du har gjort dig, kan du jo sagtens bruge fremover. 

    Hvis jeg mister appetitten pga. fx stress og i en periode får spist for lidt, så kan jeg også opleve, at jeg i en periode efterfølgende har sværere ved at føle mig ordentlig mæt. Jge tolker det egentlig bare som at kroppen prøver at indhente det forsømte. Eller måske at jeg kan mærke noget igen, når den vilde stress har lagt sig. 

    • louiee skriver:

      Kære Jane

      Jamen du har da bare fuldstændigt ret, var faktisk überstresset på den rigtige ufede måde her efter sommerferien…alt for mange opgaver og alt for lidt tid. Jeg arbejder med mennesker og det kræver overskud. Havde slet ikke tænkt i de baner, men det gør jeg nu 🙂 Nu er der heldigvis både ro på job, mad og livet i hele taget- og det er jo bre at nyde det ! Tak for dit lille og ret så tankevækkende input <3

      mange hilsener Louise

  2. Hej Louise, 

    Tak for en inspirerende blog. Jeg er ny på LCHF og helt overvældet af det den gør ved min krop og sind. 

    Jeg er dog nysgerrig.. Hvad er MBC kaffe? jeg kan ikke lige finde noget om det..

    God aften,

    Tanja

    • louiee skriver:

      Hej Tanja

      Velkommen i den skønne LCHF verden og selv tak :D. MBC kaffe er en slags flydende måltidserstatning til den travle eller bare fordi det mætter og smager kanon. Varm kaffe blendet med 1 spk smør og 1 spk kokosolie. Kan tages med på termo og dikkes med det samme. Jeg bruger det selv hver dag uden undtagelse for at forlænge natte fasten med fedt og holde ketosen ved lige. Lyder lidt underligt men lover det er SÅ godt.

      Mange Hilsener Louise

      • Lise skriver:

        Hej Louise. 

        Tak for en super brugbar blog, som altid inspirerer mig. 

        Med hensyn til MBC-kaffen, ville det så bryde farsen hvis der også kom et lille skvæt fløde i? Eller skal jeg i så fald bytte den for smørret eller kokosolien?

        • Lise skriver:

          Der skulle selvfølgelig stå "fasten" og ikke farsen 🙂

          • louiee skriver:

            Hej Lise

             og tak for de pæne ord- dejligt at inspirere. Fedtfaste kan sagtens inkludere lidt piskefløde, bare husk at der er KH i piskefløden. Fedtfaste er jo ikke faste i traditionel forstand med netop faste med kun fedt.Så ja hæld du bare et skvæt piskefløde i for smagens skyld og hvis du tåler det. Mange Hilsener Louise

  3. Milla skriver:

    Jeg genkender det også!

    åh hvor jeg dog nyder din nysgerrige tilgang til hvad mad og pause fra mad gør ved din krop – at læse dine beskrivelser af, hvad du opnår og erfarer giver mig lyst til og tro på, at jeg også vil nå dertil en dag. 

    og så lige til det med kokosolien i theen om aftenen… jeg har forsøgt et par gange, og uden undtagelse brænder jeg mig på den meget varme olie, der ligger sig ovenpå… er der nogle tricks dér jeg har misset?! 

     

     

     

    • louiee skriver:

      Hej Milla

      Rigtig glad for at du kan lide mine skriblerier og ja selvfølgelig når du dertil en dag 😀 

      øv jeg får også ofte "kattetunge" på den varme kokosolie – kender kun et trick- vent til den er kølet af. Plejer at lave den så snart jeg rejser mig fra bordet- så er den drikke klar efter 10 min.

      Mange Hilsener Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code