Blomkålscouscous er egentlig noget jeg smagte hos nogle venner for noget tid siden. Couscous lavede jeg rigtig meget, i mine yngre dage, da jeg var vegetar. Jeg fik en version med hasselnødder, parmesan og persille, men kastede mig ud i at prøve med sort primadonna, basilikum og paranødder. Begge versioner smager som himmelen og duer som tilbehør til det meste både kød og fisk. Supernemt tilbehør der kan holde sig flere dage i køleskabet uden at blive kedeligt. Here goes :
6 – 8 personer :
600 blomkål
100 gram primadonna sort
100 gram paranødder
50 gram olivenolie
1 dusk basilikum
Salt, peber og lidt hvidløgspulver
Hak blomkålen fint i en foodprocessor og hæld i en skål. Hak ligeledes paranødder med ost og basilikum. Bland de forskellige ingredienser og hæld olivenolie, hvidløgspulver, salt og peber i. Bland grundigt rundt og server. Her serveret med en stegt pølse og en rest peberrodscreme.
Gott, gott! Så mycket man kan göra av blomkål! 🙂
Ha en fin dag!
Kram kram
//Lana
Hej Lana
helt bestemt – en af mine yndlings grøntsager <3
Lige over god dag til dig.
Hilsen Louise