Her i hjemmet er coleslaw et skattet tilbehør til enhver bid kød eller fisk. Coleslaw er nemt,sundt og bliver som sagt ikke dårligere af, at stå i køleskabet et par dage. Coleslaw kan laves i forvejen til travle dage win- win på alle fronter.Har faktisk aldrig prøvet at lave en variant med grønkål. Igår havde jeg lyst til coleslaw, men havde kun en lille rest tilbage. I supermarkedet var der udsolgt af økospidskål, så jeg kastede mig over en pose grønkål i stedet. Ud af posen på 500 gram, blev der uden stokke 300 gram, der blev findelt i food processoren. Hakket grønkål dufter lidt af nyslået græs og smager dejligt frisk. Blandet med en rest spidskål, blev det virkelig crunchy og velsmagende. Jeg spiste røget makrel og æg til og den bedre halvdel fik hakkebøf til. Vil tro grønkålsslawen kan spises, med det meste protein som tilbehør.
4-6 personer :
Grønkål 300 gram
Spidskål 200 gram
Creme fraiche 38% 250 gram
Mayonnaise 100 gram ( Hellmanns)
Revet peberrod efter smag jeg brugte en færdig revet pose til hele portionen
1 tsk sennep sød eller dijon
klippet purløg
100 gram rødløg
Salt og peber
Bland creme fraiche,mayo, peberrod,salt, peber, fint hakket rødløg, sennep og purløg i en skål. Hak spidskålen fint med kniv og hak grønkålen meget fint i køkkenhjælperen. Bland sammen med dressingen og vupti – tilbehør der er både smukt og velsmagende. Bon appetit
Gæt lige på hvor mæt jeg blev ovenpå den tallerken
Det låter så gott och en sådan härlig grön färg på salladen! Mums!
Ha en fin kväll!
Kram kram
//Lana
Hej Lana
Smagte lige så frisk som den ser ud 🙂
Hilsen Louise