Ikke en særlig smuk eller indbydende ret, men i den grad rustik, velsmagende og mættende!!! Så en lignende ret på en svensk blog her i sidste uge og besluttede mig for at prøve den. Her mens der stadig er spidskål i sæson, er det bare med at bruge løs af den sunde grøntsag.Selv ham den mindre kålglade her i hytten måtte kapitulere og spise tallerkenen tom – for det smagte virkelig godt. Opskriften er simpel og ligetil her til 2 personer :
100 gram bacon i stykker
200 gram hk. oksekød øko 8-12%
200 gram hakket spidskål/hvidkål
60 gram løg
200 gram piskefløde ( jeg og double creme har fundet hinanden igen, så det brugte jeg)
Muskatnød, frisk chili og sort peber
Steg bacon i små stykker i tykbundet gryde – tilsæt derefter hk okse og hakket løg. Derefter tilsættes krydderier og spidskål. Lad kålen sire mør og tilsæt tilsidst fløden. Lad fløden koge ind i retten og server med lidt klippet purløg på toppen. Mæt langt ind i fremtiden Er man ikke til div mælkeprodukter er jeg sikker på at kokosmælk/fløde kan erstatte pisken.
Smarrigt, enkelt och smidigt! Mums!
Ha en fin dag!
Kram kram
//Lana
Ja simpelt og smagfuldt 🙂
Hilse Louise
Hej,
spændende, hvor har du købt double creame???
Hilsen Tanja
Hej Tanja
Var så heldig at finde det i Super Best denne gang – Rungsted bytorv – tror før jeg har haft heldet med mig i andre end den.
God jagt!
Mange Hilsener Louise
Mmmmm, denne skal prøves på mand og unger i aften – de får dog spaghetti til.
Mon ikke bacon og fløde vil være en fest for dem 😀
MUMS
Hej Tine
Ja hvem kan ikk lide fløde og bacon 😀 God fornøjelse
Mange Hilsener Louise
Lyder rigtig nem og velsmagende, men I er da småtspisende hjemme hos jer. 200g kød til to voksne mennesker.
Jeg har lige fundet din side (for to uger siden) og brugt flere af dine opskrifter. De er nemme og ligetil, med helt almindelige råvarer, som er til at skaffe..
Hej Melenejo
Tak for din ros af mine opskrifter og side – rigtig glad for at du kan bruge den.
Man kan justere på mængden af kød i denne opskrift alt efter mave og sult. Jeg er ikke den store kødspiser og får mætheden fra fedt og grøntsager.
Men juster efter dit behov 🙂
Mange Hilsener Louise