En rigtig børne favorit Kan ihvertfald huske at jeg elskede denne ret som barn. Fandt en opskrift i en gammel karoline udgave med kartofler og mælk, men fandt passende erstatninger og voila – den lækre pølseret i LCHF udgave. Vi var to voksne og portionen jeg lavede, mættede godt til to. Ret så nemt og hurtigt mad på bordet til de travle dage.
2 personer
4 gode pølser skåret i passende stykker ( gode pølse eks Aalbecks eller Kokkens favorit)
1 lille dåse tomat pure 70 gram
1 dl double creme eller piske fløde
lidt smør til stegning
1 stort løg i tern
1/2 rød eller gul peberfrugt
100 gram squash
2 spk cervera ketchup uden sukker ( kan udelades)
2 spk hvidvins eddike
Peber og lidt stærk paprika
Steg løg og pølser og squash i lidt smør på panden. Tilsæt derefter tomat pure, eddike og krydderier. Lad simre lidt og tilsæt til sidst fløde, peberfrugt og evt ketchup. Server i en dyb tallerken. Smager surt, sødt ,salt og mætter rigtig godt.
Skulle resten af familien ikke gå af vejen for kartofler, kan dette med fordel tilsættes. Jeg har en bedre halvdel, der tåler carbs meget bedre end mig og der røg lidt kartofler i hans halvdel.