Hjemmelavet Glögg

Print Friendly, PDF & Email

IMG_0557

I går eftermiddags tog jeg og kæresten på indkøbs tur på den anden side af sundet. Jeg føler mig skrækkeligt afskåret fra det svenske bogmarked, efter at adlibris er lukketfrown

IMG_0558

Derfor ( og pga Västerbottenostcheeky) tager vi en gang imellem over sundet til Helsingborg for at shoppe lidt svenske varer. Igår var stormen løjet lidt af, så vi tænkte begge – no danger ahead. Jeg er ikke specielt glad ved at sejle, men turen tager 20 min og der var heldigvis ingen søgang på turen over. Åh Sverige er skønt at handle i. Jeg fik et dejligt stykke västerbotten, en ny bog af Anna Hallén og en lækker lille springform til fremtidige æggelagkager og andet godt! Da vi vendte næsen hjemad, havde vi godt lagt mærke til, at det var begyndt at blæse op og hagle lidt. Vi blev lukket i kælderen i færge terminalen, da den svenske landgang var gået i stykker pga høj søgang – første klaustrofobiske oplevelse!!! Da vi så stod stuvet sammen dernede, fik vi besked om, at der ikke sejlede en færge foreløbigt… Oh my hvor var det nederen. Jeg havde både en omgang pulled pork og pulled beef i ovnen til i dag. Jeg havde en lille hund hjemme der regnede med at vi kom hjemindecision Ok en lille time i kælderen ville være ok, men vand standen var højere end nogensinde og de vidste intet om hvornår de kunne sejle igen.. Jeg blev seriøst bange (og lidt kristen) bad ihvertfald til gud om at komme hjem NU!!! Da vi havde stået en time, blev vi lukket ombord med beskeden om, at det var sidste afgang og at Helsingborg havn blev lukket nu. Hallo, troede vi var en nation af gamle vikinger og så lukker det lille sund mellem arvefjenderne grundet lidt højvande!!!

Endelig ombord på færgen blev der sagt i højttaleren, at vi skulle sidde ned på overfarten grundet voldsomme rulninger – Shit f.. f…..jeg blev SÅ angst. På den måde I ved, med svedige håndflader, instant ondt i maven og tudefjæs og bønner til nærmeste vejrgud om at bringe mig hel hjem. Turen hjem var bare ikke sjov og med en del tårer fra min side!!! Men hjem kom vi – meget taknemmelige – og meget forsinkede. Min mad i ovnen overlevede og det gjorde hunden og os selvfølgelig. Puha, der går vist lige lidt tid, inden jeg tager over sundet igen.

Ovenpå alt det drama, trængte vi begge til en opstrammer. Jeg havde lavet glögg et par dage i forvejen, der stod på køl, lige til at varme sig på ovenpå forskrækkelsen. I mine gamle kulhydrat dage, var glöggen og karrysilden klart julen højdepunkt for mig. Sidste år var det ligesom bare for sent, at jeg opdagede, at jeg jo selv kunne have produceret en sukker og rosinfri udgave af gudedrikken. Så i år har jeg gjort en indsats og lavet en første edition, der er blevet vildt god!!!

Opskriften får i her :

1 fl rødvin

2 dl vodka

5 kanelstænger

1 laubærblad

2 tsk stødt ingefær

2 tsk stødt kardemomme

2 hele stjerneanis

1 vanillestang

2 tsk hele nelliker

1 tsk peberkorn

4 tsk sukrin gold med top

IMG_0544

De stødte krydderier kommes i en tepose og lægges i en tykbundet gryde sammen med de løse og hele krydderier samt sukrinen. Hæld rødvinen henover krydderierne og varm forsigtigt op uden af koge i ca 10 min under forsigtig omrøring. Tab blandingen af varmen og lad stå et par timer og køl af. Tilsæt til sidst vodkaen og si blandingen og hæld på flaske. Flasken kan opbevares på køl og varmes i portioner efter behov – eller efter krisesituationer som i går wink. Tilsæt eventuelt lidt mandelsplitter hvis du mangler lidt at tygge i når du varmer glöggen.Tilsæt eventuelt mere sukrin for sødere smag.

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Drikkevarer, Opskrifter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Hjemmelavet Glögg

  1. Lana skriver:

    Gud, vilken äventyr! Skönt att allt gått bra till slut! 🙂

    Gott med sådan glögg, specielllt efter man gått genom!

    Goda och fina saker du har köpt hem till Danmark!:)

    Ha en fin andra advent! 

    Kramar!

    //Lana

    • louiee skriver:

      Hej Lana

      Ja drama var ikke savnet den dag, var lige ved at blive svensker for noget tid 😀

      Mange Hilsener Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code