Ferrero-Rocher-look-a-like Flødeis

Print Friendly, PDF & Email

IMG_0689

Indrømmet jeg har aldrig prøvet at lave hjemmelavet is før. Ikke fordi jeg har haft angst eller noget for detwink Nok mere fordi is aldrig har sagt mig noget. Har indtil flere medlemmer i familien, der virkelig kan æde sig i hegnet på både god og dårlig is. Jeg har fra barnsben tænkt nitten over isdesserter og lign. Men nu stod jeg lige en aften, hvor det var EM håndbold i tv og noget piskefløde i køleskabet, der skulle bruges i løbet af de næste dage. Vidste bare det var noget med æggeblommer, sukker og piskefløde. Så her er min debut altså. Synes selv det blev virkelig godt – en slags ferrero rocher udgave. Meget lækkert, med lidt hakket mørk chokolade på. Ny dille her i huset når jeg trænger til en treat. Her må eksperimenteres over vinteren med flere smagsvarianter.

1 portion til ca. 4 personer

250 gram piskefløde

4 æggeblommer

50 gram hasselnøddesmør (den fra monki)

20 gram Raw kakaopulver

15 gram sukrin+ og 10 dråber flydende stevia.

1-2 spk cacaonibs -for lidt knas og voksen smag.

IMG_0688

Pisk fløden til skum i en skål for sig. Bland derefter æggeblommerne med kakao, sukrin og hasselnøddesmør. Jeg har altid nøddesmør i hjemmet, men tænker at ristede hasselnødder der er hakket fint går lige så fint an. Når blandingen er rørt sammen tilsættes cacaonibs. Jeg lå kun inde med sukrin+ men det synes ikke det knasede, ville llers have brugt melisudgaven.

Bland æggeblommerne i flødeskummet og sæt på frys i plastic boks med film over. Eller hvis du har en is maskine så kør blandingen deri. Når isen er gennem frossen eller for den utålmodige sjæl i parfait tilstand, er den klar til at servere.

Isen blev meget hård natten over i min fryser og det satte min tålmodighed på prøvedevil Tag isen op ca 15 min før du skal bruge den og den bliver perfekt. Jeg serverede den med macadmias, lidt hakket chokolade og kokosflager.Isen er ret så mættende og jeg kunne ikke spise særligt meget af den. Det skal lige siges, at jeg ikke har spist sukker nu i mange år og jeg synes den var tilpas sød, mens resten af den ikke sukkerafvænnede familie, synes den manglede lidt sødme. Så juster op for sødme efter behov og niveau.

iphone 004

 

 

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman – nu indædt real-foodie…

Dette indlæg blev udgivet i Æg, Lækkerier, Opskrifter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Ferrero-Rocher-look-a-like Flødeis

  1. Heidi - dullensmor. skriver:

    OMG Louise. Du gjorde det. Og det lyder så sindsygt lækkert. Datteren har snart fødselsdag, så jeg bliver da nødt til at prøve at lave sådan noget is, når jeg ikke selv skal gå amok i de bagerkøbte lagkager familien forventer. 

    Kh 

    • louiee skriver:

      Hej Heidi

      Ja der er denne her is altså et udemærket alternativ til andre ting der hæver blodsukkeret og giver lyst til mere af samme skuffe.. Den her har trods god smag indbygget stopklods i form af ekstrem mæthed 😀

      Enjoy!!! med god samvittighed endda <3

       

  2. Gitte skriver:

    Mums, virkelig skøn og super velsmagende is. 

    Brugte ristede og hakkede hasselnødder og sukrin melis som du foreslog, laktosefri fløde ( tåler ikk mælkeprodukter for godt) og erstattede cacaonibs med 77 % hakkede chokolade 🙂 Og så en tur i ismaskinen ca 30 min. 

    Absolut ikke sidste gang den er blevet lavet!

    Tak for en skøn blog 🙂

    • louiee skriver:

      Hej Gitte

      selv tak og fedt med en så positiv tilbagemelding – udryddede det sidste af portionen i går og overvejer lige at lave en mere 😀

      Mange Hilsener Louise

  3. Line skriver:

    Bruger du både Sukrin og Stevia? Hvorfor begge?

    • louiee skriver:

      Hej Line

      Hmmm ja det er et godt spørgsmål. Har på en eller anden måde mere tiltro til produktet stevia end sukrin som sødemiddel, men det er jo en smagssag 😀  Stevia har en lille bismag af lakrids så derfor kan man ikke bruge den som det eneste sødemiddel og derfor kombinationen. Sukrin er fremragende som sukkererstatning i smagen så derfor lidt af det.

      Mange Hilsener Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code