Flødeis med chokolade og pecannødder

Print Friendly

IMG_0742

Ja udseendet på denne is, ligner næsten helt den der Ferrero Rocher udgave, jeg lavede for noget tid siden. Men smagen er noget anderledes og lidt mere "voksen". Man kan jo undre sig over hvorfor, der pludselig er gået ismejeri i mit køkken?? Jo,det er såmænd  bare fordi det smager sygt godt… hamrende farligt at have i fryseren – også selvom jeg ikke er den store dessertspiser!!! Og med fare for, at is pludselig optager pladsen for rigtig mad, begav jeg mig ud i en ny udgave, med den lidt bitre pecannød, i selskab med den dejlige mørke 85% chokolade. No need sayin at det blev godt vel… Ikke engang spist op, har jeg allerede planlagt den næste snedige udgave af is – nemlig med peberkage smag, men først denne hercheeky

1 portion :

3 æggeblommer

2,5 dl piskefløde

20 gram Raw kakaopulver

75 gram pecannødder

50 gram chokolade 85%

20 gram sukrin +

20 dråber stevia

1/2 tsk vanillepulver

1 spk Raw cacaonibs ( kan udelades)

Pisk fløden stiv og rør i en anden skål æggeblommerne med sukrin, stevia, vanillepulver, og raw kakao, rør til sukrinen bliver godt opløst. Hvis du vælger at bruge alm kakaopulver, brug så kun ca. halvdelen, da det smager kraftigere end raw udgaven. Rør forsigtigt fløden sammen med æggemassen og tilsæt til sidst hakkede pecans og hakket chokolade og nibs. Hæld blandingen over i en plastic bøtte og dæk til med film eller låg og frys ind i mindst 12 timer. Tag isen op ca 20 min før du skal bruge den.

Det er nu i begge mine portioner is lykkes mig, ikke at have hverken krystaller eller sukrin knas i, så det kan lade sig gøre at lave god og velsmagende is – helt uden en ismaskine.

IMG_0766

 

 

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Lækkerier, Opskrifter og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code