Nu er jeg virkelig kommet i gang, med at bruge den der lerfætter med låg i ovnen. Og hvor er det bare nemt og bekvemt.
4-6 personer :
1 stor økokylling
2 porrer
1 stort løg
200 gram champignons
150 gram røget bacon i tern
1 squash
3 fed hvidløg
4 chilier fra glas fra irma ( kan udelades)
4 dl god hønsebuillon uden msg eller herbarmare
2,5 dl piskefløde
krydderier – jeg brugte rosmarin, peber, salt, paprika og timian
Skær grøntsagerne i rustikke stykker og læg dem i bunden af fadet sammen med baconen og overhæld med buillon. Skyl kyllingen grundigt og gnid med krydderier. Læg kyllingen på toppen og læg låget på. Sæt i kold ovn og tænd på 200 grader. Lad stå i 1 1/2 time. Hæld det meste af væden fra og kog ind i en tykbundet gryde. Giv kyllingen og grøntsagerne et par smørskiver og sæt tilbage i ovnen ca, 10-12 min med fuld grill på for sprødt skind. Når saucen er kogt ind til ca det halve, tilsættes piskefløden og saucen smages til med salt og peber og lidt kulør. Tag den sprøde kylling ud af ovnen og parter. Server kyllingen med de helt møre grøntsager og den gode sauce. Rustik og meget mættende vintermad.