Paleo pie med ost

Print Friendly, PDF & Email

IMG_1110

Har kigget længe og intenst på denne lækre tærte inde hos Vanløse Blues (www.vanloseblues.blogspot.dk) Bliver ofte inspireret af opskrifter på andre blogs, men får næsten aldrig lavet det. Denne her er vendt tilbage i mit hovede masser af gange og nu lykkedes det, at kreere en lignende udgave. Tærten blev meget mættende og velsmagende og kyllingebunden skuffede på ingen måde. Det er ikke sidste gang, jeg har forsøgt mig med lignende. Tærten her er med løg og broccoli, men alle former for grøntsager kan komme i spil. Tærte kan faktisk være en god måde, at rydde grøntsagsskuffen på. Tærten er meget proteinrig og det kan derfor anbefales at tilføje mayo eller creme fraiche som ekstra fedtkilde.

Tærte til 4 personer :

400 gram hakket kyllingekød

350- 400 gram broccoli ( 1 hovede)

1 rødløg

4 æg

125 gram emmenthaler

30 gram rød pesto ( 2 spk)

1 spk rød dressingmix fra urtekram

salt, peber og persille

Bland kyllingekødet med 1 spk dressingmix og 2 tsk salt og bag i ovnen ved 160 grader i 20 min.

 IMG_1109

Skyl og skær broccoli og løg i mindre stykker og fordel på den forbagte bund. Pisk æg med pesto, salt og peber og hæld blandingen på tærten, slut af med revet ost. Bag tærten yderligere i 40 – 45 min ved samme temperatur. Drys til slut med hakket persille.

IMG_1112

Server tærten med en god grøn salat og lidt creme fraiche 38% eller en god mayo på sidelinien.

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Aftensmad, Frokost, Opskrifter og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Paleo pie med ost

  1. Sheila skriver:

    Hååld nu op, DEN er da godt nok en lækker sag. Sikke en god idé, skal prøves ASAP 😉

  2. Liza :) skriver:

    Super super lækker pie….  Og som du skriver NEM….. Det tog jo næsten ingen tid at lave den…. Smagte herligt, synes især rigtig godt om "kødbunden" …. Glæder mig til at få et stykke med i madpakken i morgen…. 

    • louiee skriver:

      Hej Liza

      Glad for at du kunne lide den. Synes faktisk også rigtig godt om kødbunden. Glæd dig til tærten kold, faktisk bedre end nylavet. 

      Mange Hilsener Louise

      • Liza :) skriver:

        Kære Louise du har fuldstændig ret… det var en lækker-bid til frokosten igår… Pieén er røget direkte til tops blandt mine "madpakke yndlings restemads retter"… Var behagelig mæt hele eftermiddagen…

        Skal nyde det sidste lille stykke senere idag :p  har handlet til at lave den igen, denne gang med lidt mere knald på krydderierne i bunden og så skal det testes om pie'en er fryseeget. 🙂

        • louiee skriver:

          Lækkert .. enjoy

          Overvejer at lave en anden udgave snart igen. Bare nemt og lækkert 😀 Er forresten helt sikker på at den kan fryses. 

          Hilsen Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code