Efter at have læst Madbandittens forsøg med pizza bunde og pofiber, kastede jeg mig igår ud i en meget lignende udgave. Mine bunde blev ikke sprøde på tipo 00 måden, men bedre end den traditionelle blomkålsbund. Jeg lavede 5 små bunde, så der både var til aftensmad frokost og fryseren – til en lyn pizza en anden dag.
Jeg brugte til 5 bunde :
150 gram halloumi ( anden ost kan bruges)
400 gram blomkål
25 gram pofiber
3 æg
1 tsk salt
2 tsk oregano
Hak både blomkål og ost i foodprocessoren eller på den grove side af rivejernet. Ibland pofiber, krydderi og salt og til sidst æggene.
Bred massen ud i passende cirkler så tyndt som muligt. Bag pizza bundene ved 225 grader varm luft i 12- 14 min til de er blevet gyldne.
Vend derefter bunden om og læg fyld på.
Jeg bredte 25 gram rød pesto ud på bunden toppede med 50 gram skinke, 50 gram revet ost, 25 gram oliven, lidt syltede, en mini chorizo i skiver, syltede chilier/ rødløg og masser af pizza krydderi. Bag igen pizzaen til osten er smeltet og slut af med olivenolie og frisk basilikum på toppen.
Bliver aldrig træt at pizza. Men kunne godt ønske mig en lidt tjep udgave en gang i mellem. Nu er der bunde i fryseren til næste gang – det er bare top dollar
Hej Louise!
WOW! Lækkert nyt look herinde!
Tillykke med det.
KH
– frk. sveske
Hej Sveske
Tak sidder lige og fifler lidt med det 😀 er ikke just en it-haj men prøver !!!
Mange Hilsener Louise
Det er jeg bestemt heller ikke – hvilken 'platform' bruger du?
OBS! Xenia er lidt en IT-haj 😉
Jeg ville også gerne finde tid til fiflerier, men for nuværende lever bloggen fint.
KH
– frk. sveske
Kunne jeg godt fornemme med hende Xenia – der er styr på opskrifterne på hendes blog – respekt 😀
Jeg bruger wordpress og synes det fungerer helt ok, men der er MEGET jeg ikke kan finde ud af endnu – desværre 🙁 men prøver lidt her og der..