Jeg er indrømmer ret så vild med svensk pølseret – tomat, eddike , salte pølser og grøntsager i en ret = lykkelig Louise Har før lavet en LCHF` iseret udgave af den lækre pølseret, men havde kun hvidkål i hytten og havde cravings på retten. Jeg virkelig HADER madspild så igang med den sidste rest hvidkål sammen med nogle lækre nyindkøbte pølser med bacon fra kokkens favoritter. I pølserne er der 92 % kød og 0,4% kulhydrat og supergod smag – eneste minus er at de ikke er øko
. Nå men jeg var alene hjemme så portionen er kun til 1 (meget sulten person)
1 portion:
2 pølser a 70 gram
35 gram koncentreret tomatpuré
40 gram hakket løg
100 gram hakket hvidkål
50 gram peberfrugt i strimler
1 1/2 spk hvid balsamico eddike
50 gram piskefløde eller double creme
lidt salt, peber og stærk paprika
10 gram smør til panden
Skær grøntsagerne ud i strimler og pølserne i skiver. Steg hele molevitten i smør på panden ved svag til medium varme. Når kålen har opnået en lidt mindre sprød status tilsættes resten af ingredienserne og retten koger sammen i ca 10- 15 min ved svag varme.
Server gerne med frisk et grønt drys på toppen.