Så de her lækre tortillapandekager på Frk Sveskes bog her for noget tid siden. Frk Sveske havde vist retmæssigt opgivet at de kom fra Anne og Den Omvendte verden. Men nu blev det altså min tur!!! Selvom jeg generelt er en kæmpe klovn til at lave LCHF pandekager – gik det her supernemt. 6 stk blev produceret på igen tid og klar til en hurtig aftensmad. De smagte overraskende godt, synes de var bedre end en udgave med hvedemel ( som jeg husker dem)
6 pandekager :
6 æg
40 gram sesammel
40 gram macadamiaolie ( brugte denne olie da der skulle høj varme til og den er rimeligt smagsneutral)
kokosolie til stegning – brugte ca 1 tsk pr pandekage
Pisk ingredienserne sammen og steg på panden ved mellem varme til de har fået lidt farve. Pandekagerne kan ny fyldes med forskelligt fyld. Jeg spiste en til aftensmad med kylling med tacokrydderi, guacamole, grønt, mayo, salsa og cheddarost. Ellers brugte jeg en til frokost dagen efter med grønt, mayo, skinke og brieost i – super som wrap i den udgave. Pandekagerne holder sig fint et par dage på køl og kan genopvarmes ved behov, men er også gode som kolde frokost wraps.