Jeg er selverklæret remoulade lover. Kan nærmest planlægge et helt måltid udfra en lyst til remoulade. På LCHF er det nu ikke så ofte at remouladen finder vej til min tallerken. Bruger den til fiskedeller, hotdogs,bøfsandwich, grillpølser og fiskefileter. Efter whole30 er der for mit vedkommende skruet kraftigt ned for al forarbejdet mad inklusive remouladen. Havde ellers accepteret den gode økoremoulade fra Irma, med en vis portion skrald i. Men her får I så lige mit eget bud på den lækre gule dressing.
1 portion
50 gram mayo
1 drys karry
1-3 dråber stevia
1/1 tsk gurkemeje
1/2 spk kapers
3 cornichons
1 skalotteløg
salt og peber
Alle ingredienser hakkes fint og blandes med mayo og krydderier itl en god grov remoulade. Kan eventuelt hakkes i minihakker eller med stavbender for en mere fin konsistens. Fiske fileterne blev uanmindelig gode og endda sprøde bare vendt i lidt æggehvide og derefter i sesammel, salt og peber.
Fisken :
5 Rødspættefiletter
2 spk sesammel med salt og peber i
1 æggehvider (rest fra mayoproduktion)
Vend fileterne i æggehviden og derefter i sesammelet. Steg på panden i rigeligt smør et par minutter på hver side til de er brune og sprøde.
Server med hjemmelavet remoulade og en god gang salat på siden.