Whole30 dag 26

Print Friendly

IMG_1459Gårsdagens meget meget mættende og indbydende portioner. Valgte at blive hjemme fra copenhell den sidste dag – er vist blevet for gammel og træt til at være på festival 3 dage i trækwink Superdejligt at få 2 gange mad på tallerken sammen med familien – istedet for på farten.

Jeg havde spiste som det sidste ved 17 tiden dagen før og fik først frokost ved 14 tiden dagen efter, pga syvsovning og træning på tom mave. Jeg var sådan ok sulten men ikke glubende, på trods af de ca 20 timers faste – en af de kæmpe fordele ved det snorlige blodsukker.

Til frokost havde jeg stegt laks og dertil spiste jeg spinat stegt med smør, hvidløg og skalotteløg. Laksens skind havde jeg stegt i kokosolie og det blev de bedste og mest velsmagende laksesvær(mon jeg savner flæskesvær?!?) Det er ihvertfald sidste gang jeg kasserer lakseskind!!!

Til aften stod den på stærk blomkål, salat fra haven og lammeculotte. Jeg er den eneste i hytten der spiser lam, så jeg fik den for mig selv. Culotten havde jeg fundet i rema1000 og det var new zealandsk frilandslam- smagte SÅ lækkert og mørt. Culotten skulle bare krydres med salt, peber og rosmarin og i ovnen i 25 min – easy peasy. 

I dag står den på træning, afslapning og mere organisering af bloggen. Jeg er som lovet blevet færdig med indlæggende om mad og har sat dem alle i kategorier og linket videre. Kæmpe arbejde – men job done- og jeg er tilfreds. Håber I her på bloggen gør brug af det. Der er kommet flere faner og kategorier der gør det lettere at finde gamle indlæg.

God lørdag herfraheart

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Whole30 og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code