Er stærk = Uafhængig ???

Print Friendly, PDF & Email

Nu er der igen en af de her personlige indlæg der presser på !!! Igennem min LCHF rejse, er det gået mere og mere op for mig, at alt hænger sammen. Følelser, kontrol, træning og mad – alt i en stor pærevælling, giver en noget og gør en til den man er og det man udvikler sig til.

Jeg er et meget audiutivt menneske og har derfor mange associationer til mange ting. En lille tanke eller sætning, kan føre til alskens scenarier inde i mit hovede. En måde at få styr på tankerækkerne er at få det skrevet ned – som nu- hvorefter det kan føre til udvikling og nye handlemønstre hos mig.

Den ene dag kom jeg på job. Her mødte jeg tilfældigt min kollega, som ellers ikke er så ofte i huset. Vi er begge meget optaget af LCHF, træning og det sprituelle. Min kollega og jeg begyndte straks at sludre om træning. Min kollega var igen begyndt på Mormortræningsprogrammet og viste stolte sine ny erhvervede styrke frem. En anden kollega sad på en stol og fulgte med og tænkte sikkert sit!! Min kollega siger så : "Ja der er faktisk nogen af os, for hvem det betyder meget, at være stærke. Når man i sit liv har efaret at det er vigtigt at kunne klare sig selv. Når man er stærk, kan verden bare falde sammen omkring os og man står stadig" ! Jeg fik straks en aha oplevelse, jamen gud kvinden har jo ret!!! Nogle gange kan jeg mistænke hende for at være et medie eller talerør til mig med beskeder fra – who knows where. Jeg kom selv lige fra fitnesscentret og var netop blevet spurgt af en tilfældig, om jeg havde et mål med min træning. Jeg svarede spontant  som jo sandt er: "Jeg vil bare gerne være stærk"

Jeg havde egentlig ikke tænkt så meget over, hvorfor jeg gerne vil være stærk, før nu! For lang tid siden skrev jeg et indlæg, om mig selv og noget af min baggrund – Tabuknuseren. Jeg forstår mere og mere hvorfor, jeg har brug for al den kontrol og styrke i mit voksne liv. Jeg forstår lige med et, hvorfor det er er vigtigt for mig at kunne præstere noget fysisk sejt – såsom mange burpees, halv og hel marathons, chin-ups o.s.v. En del af grunden er, at jeg i mit hovede, forbinder noget der er fysisk sejt med det at være mentalt stærk… Når jeg gennemfører et eller andet stædigt projekt jeg har sat mig for, får jeg en følelse af kontrol over eget liv. Forklaring :

Da jeg for et par år siden startede til psykolog p.g.a. angstanfald faldt jeg tilfældigt over enneagrammet. Der fandt jeg min personlighedstype – type 7. Type 7 vægter FRIHED og UAFHÆNGIGHED højest på listen over værdier i deres liv. Jeg SKAL have følelsen af frihed og kontrol over egen skæbne, for at føle mig i live. Følelsen af ikke kontrol og andres kontrol over mig, giver angstprægede symptomer og kvælningsfornemmelser. Jeg vil tør ikke være afhængig af andre og hader når de er det af mig. Måske derfor ønsket om ingen børn, altid har storhersket hos mig. Jeg er 7`er, med overlevelses instinktet, som det  mest dominerende. Så midt i l friheden og uafhængigheden sidder kontrollen Det giver forklaringer på, at jeg har brug for at have kontrol i  det mindste i egen base. Det er vigtigt for mig, at have styr på min økonomi! Jeg har styr på skattepapirer, budgetkonti, elmåler og gasaflæsninger. Jeg vil gerne eje den bolig jeg bor i, for det har jeg lært af mine forældre. Jeg har mange forskellige konti, til forskellige formål . Jeg har skabene fyldt med mad og andet (vigtigt?!?) overlevelses grej til en lang krigsperiode, hvis en sådan skulle opstå. Min kæreste kalder mig for sjov krigsbarnet, den der gemmer og aldrig smider ud – udnytter hver mindste smule.

Mit job derimod er præget af ustruktur, spontane indfald, ustabile aftaler og usikkerhed og jeg stortives i det!!! Jeg føler, at jeg i den grad er medbestemmende i det vilde og jeg elsker det. Jeg føler mig stærk, uafhængig og er god til at lave egen struktur i det ustrukturerede. Men i eget private liv, trives jeg bedst med strukturer.

Og hvor vil jeg så hen med alt det her…? Andet end selvfølgelig at bable lidt om mig selv og dermed tilkæmpe mig, en lille plads her i universetcheeky

Jo  – selv udviklingen… Jeg ved ligepludsdelig hvorfor, at store guns, chin-ups og lange løbeture er en vigtig del af mit liv. Og når man når til den slags erkendelser, kan man pludselig smile lidt af dem og dermed sætte ambitionsniveauet lidt ned. Jeg har simpelthen BRUG FOR, at være fysisk stærk for at føle mig være psykisk robust!!! Jeg opfatter ellers mig selv, som et psykisk robust menneske, bare ikke så god til at knytte an til andre mennesker. Og det er vel i virkeligheden det rigtig robusthed består af : at turde binde an til andre, blive bare lidt afhængig af dem og se at verden står alligevel, også selvom man viser sårbarhed?!?

Det må vist være et øvepunkt for mig fremover…  

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman – nu indædt real-foodie…

Dette indlæg blev udgivet i Kroppen og tagget , . Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Er stærk = Uafhængig ???

  1. Rikkeprikke skriver:

    Jeg har også noget med styrke, det er så på en lidt anden måde, fordi jeg er henne i yogaen, men jeg har fået et stort behov for at styrke kroppen, det behov har jeg ikke før. For mig hænger det ikke sammen med uafhængighed, for mig handler det om, at vise mig selv at jeg kan! At jeg ikke er doven eller svag, men jeg har udholdenhed, tålmodighed og styrke. Ydre styrker signalerer vel på en måde indre styrke? I hvert fald er min fornemmelse, at hvis jeg ser slatten, doven og overvægtig ud, så har jeg ikke lige så meget ret til en holdning omkring kost og sundhed?! Men det snyder jo tit, og jeg læste i dag et interview med hende der tidligere hed The Vegan Blonde, der ud ad til udstrålede sundhed, men i virkeligheden havde en spiseforstyrrelse…nå, sidespor…Jeg vil også gerne være stærk Louise, måske bare af en lidt anden årsag og på en lidt anden måde 🙂

    • louiee skriver:

      Tro mig har tænkt tanken selv mange gange, kan man præddike sund kost når man ikke selv er perfekt …og selvfølgelig kan man det. Og din yoga styrke den er da bare så sej og styrke udstrålende – bare se på Madonna 🙂 Og stærk bliver man altså af yoga, bare en anden træningsform uden hjælpemidler – nok i virkeligheden en mere urkraft og sund styrke fremfor de bulky muskler – som jeg åbenbart har brug for at flexe med nu 😉 Tænker det er en bevægelse, måske vi ses på et yoga hold snart !!

      Og om jeg så vejede 100 kg kunne jeg jo besidde nøglen til sund levevis – helt uden at være i stand til at efterleve den selv! 

  2. Julie skriver:

    SÅ SANDT SOM DET ER SAGT! Hvor giver det bare god mening <3 <3 <3

  3. Grethe skriver:

    Hvor er hjernen skruet sjovt sammen… At være fysisk stærk for at kunne være psykisk robust. Lige mine tanker. Måske derfor jeg dunker mig selv i hovedet hele tiden. Fordi jeg ikke kan være stærk fysisk.

    Lille historie fra mit liv.

    For 10 år siden blev jeg kun 28 år gammel ramt af trafikulykke og fik kronisk piskesmæld. Før det gik jeg ikke op i motion eller vægt. Jeg var tynd vejede de magiske 70 kg og havde det ok. Efter ulykken kunne jeg ikke mange ting ikke engang læse for min datter på 2 år. Da jeg læste dit indlæg Louise gik en klap op for mig. Det var der vægten begyndte yoyoeffekt og jeg kæmpede for at blive fysisk stærk. Der startede min indre kamp hvor kg og at motionere blev vigtigere end at fokusere på min psykiske tilstand. Jeg skulle jo være fysisk stærk for at være psykisk stærk. Alt imellem jeg kæmpede kampen om at blive fysisk stærk må jeg erkende noget skete i mig. Min vægt er bare steget 15 kg på 10 år fordi jeg fokuserede på fysisk at blive stærk og slank. Jeg havde / har en forestilling om at er man slank og fysisk stærk ja så kan man bedre klare verden. Egentlig åndssvagt når jeg sætter mig ned og ser tilbage på et liv der i den grad har budt på psykiske udfordringer bla. Incest, mistede min mor til kræften tidligt, nær mistet min datter grundet lægefejl, en kræftsyg mand ( han er heldigvis kureret for kræft men skal leve med kroniske smerter), selv kroniske smerter og nu en datter der ligesom jeg lider af angstanfald og skal i behandling og jeg kunne blive ved. Hvordan klarer jeg det???? Aner det ikke men det strider jo mod min egen opfattelse for jeg er ikke fysisk stærk eller slank… Det var lidt af en øjenåbner jeg fik af dit indlæg.

    Kan kroppen holde på fedt til kriser? Jeg ved det ikke. Men jeg ved de siger man lagrede fedt til dårlige tider i gamle dage. Måske har jeg en defekt så fedtet bliver måske ikke. Men noget er der sket! 

    Jeg må sige dine indlæg får mig til at tænke over sammenhæng, psykiske tanker og mig selv…

    Det var et helt tilfælde jeg kom på din blog. Det startede med et ønske om vægttab, få styr på madforbrug og et ønske om at leve efter lchf. Jeg manglende det sidste støtte og inspiration til at komme igang for selvom jeg ved min krop har det bedre med lchf så manglede jeg sparket eller rettere den rigtige støtte. Jeg søgte hjælp i en fb gruppe men de forstod ikke hvad jeg havde brug for så fik et negativt æv men en linkede til dine muffins med æg og bacon. Det er det bedste link jeg har fået 🙂 Jeg elsker jo sukker og ingen hemmelighed at jeg ikke kan tage 1 stk chokolade uden æsken pludselig er tom. Du havde samme baggrund med al verdens kure og yoyovægt så du gav mig troen på at det kan lykkes. Og du tog dig tid til at svare mig. Og jeg ved jo godt jeg overspiser fordi jeg elsker mad. Men du forstår mig og giver råd så du er på 2 dage blevet min inspirationskilde 🙂 

    Jeg ved der er lang vej ned i vægt og med helt at slippe min angst for at tage mere på pga fedtet men jeg tror på min livsstil.

    Det svære er at stoppe når jeg er mæt. For nogen gange er jeg slet ikke sulten til frokost eller aften men familien skal jo spise og der vil jeg gerne spise med dem. Maden smager jo mums så får spist for meget. Men arbejder på det:-) og at undgå at snacke 🙂 

    Lang kommentar på dit indlæg  der skabte nogle tanker 🙂 

    Et spørgsmål. I starten her er det ok at bruge creme fraiche 18 % for 38% er lidt svær at finde? Og vil en morgenmad med creme fraiche, sukrin og vanilje være ok?

    • louiee skriver:

      Hej Grethe

      Endnu en gang tak for dine pæne ord- de varmer 🙂

      Ja ja og ja. Vores kroppe er egentlig temmelig logiks skruet sammen og alligevel helt vildt kompleks. Puha en masse du har været igennem – ikke mærkeligt at din krop har reageret. Det giver ihvertfald mening og jeg kan fortælle dig at LCHF hjalp min egen angst væk. LCHF giver ro i kroppen og kan dermed være med til at give ro i hovedet – det er ihvertfald det jeg har oplevet. 

      Jeg ville personligt ikke spise creme fraiche til morgenmad – heller ikke 38%, så ville jeg ikke få en god start- hellere æg eller rester fra dagen før, men det er bare mig. Jeg ville ikke starte med et sødes mælkeprodukt – så vill jeg spise meget resten af dagen. Den morgenmad er til sommerferier 🙂 

      Et godt råd – ikke spise selvom det er hyggeligt, så drik og snak istedet. Hvis jeg spiser på ikke-sult kan jeg ikke stoppe igen, det er som at træde hårdt på min madspeeder!!! Det er en øvelse ikke at spise bare fordi andre gør det- men det kan trænes ligesom alt andet. Jeg ELSKER også mad og kunne leve for kun at spise, men har valgt at spisefor at leve istedet – dermed ikke sagt at det ikke skal smage godt, for det skal det. Sping med sindsro måltider over og spis når du mærker sult. LCHF giver stabilt blodsukker så du ikke kommer i spis-eller-dø-mode.

      Dejligt at starte alle de tanker hos dig, sikkert fordi du er på vej i rivende udvikling- ønsker dig en god rejse:)

      Mange Hilsener Louise

       

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code