Jeg er virkelig stor fan af kyllingsalat. Det kan varieres i et utal af smage og varianter. Her er en af dem, med feta og karry.
Når jeg laver kyllingelår med bacon til aftensmad, laver jeg en kæmpe portion, for at have meget rest kød, til kyllingsalat til de efterfølgende dage.
Denne relativt store portion indeholder :
250 gram kyllingelårkød omviklet med bacon
100 gram feta ( jeg brugte fåreudgaven fra løgismose)
100 gram mayonnaise
100 gram agurk i små stykker
50 gram bladselleri i små stykker
1 god håndfuld hakket persille
1 tsk karry, salt og peber
Dagen efter kan man jo pakke kyllingesalaten ind i en wrap og tage med på madpakken med en god salat på siden.
Wrappen lavede jeg af to æg med lidt husk og kryddrier i. Stegte den forsigtigt på panden, i et par minutter på hver side i smør.
Hejsa
Sikke en flot wrap – jeg er endnu ikke lykkedes med en der ikke knækker. Og hver gang jeg står på Palæo baren og køber en wrap tænker jeg bare på, hvordan mon de gør. Tænker fidusen måske er husk, som du skriver. Det vil jeg prøve. Din ser i al fald superflot ud.
Hilsen Helle
Hej Helle
Tak for de pæne ord om min wrap. Det har sjovt nok altid lykkedes mig at lave dem uden at de går i stykker.
Pøj pøj med at lave en der får paleos til at blegne 🙂
Mange Hilsener Louise