Flere sukkertanker…

Print Friendly

IMG_1478

Tror snart jeg er nødt til, at lave en helt ny kategori her på bloggen. Måske den skal hedde tanker eller kostdebat eller sådan noget. Forslag er velkomne!! Ihvertfald kan jeg mærke, at der virkelig sker noget på øverste etage i øjeblikket. Al min læsning om kost, debat med andre og ikke mindst al den nye læring og næring og den menneskelige fysiologi sætter virkelig tanker i gang hos mig. Troede egentlig jeg havde rimeligt fastlagte holdninger til mad og sundhed… Men nej klogere har man jo lov at blive  – heldigvis. Mit sidste eget indlæg om sukker og co. affødte fornuftige og kloge bemærkinger fra jer derude. Dejligt når I tilkendegiver holdninger og viden til det jeg sender ud i æteren laugh

Alt dette får mig til at kreere indlæg som dette.

De sidste par år har det i sundheddebatten været meget fokus på hypes og skurke i kosten. At noget er godt og noget et skidt. Den alternative verden går som regel forrest og har  i min optik overhalet lægevidenskaben for længst. Hvis man har et problem og går til lægen får man en pille der hjælper på problemet ( og sansynligvis skaber nye). I den alternative verden har man i mange år kigget på årsager til HVORFOR der er et problem og så prøvet at ændre på den. Ja i den alternative verden er der også mange kosttilskud og piller, til at blive frisk og sund af. Jeg indrømmer selv, at have været storforbruger af kosttilskud – dette har også ændret sig – mere om, det en anden gang!! Men men men i den alternative verden, har der været mere fokus på det individuelle menneske og dets specifikke behov. Og samtidig med det har det været fokus på det vi stopper i vores kroppe – som sandsynligvis har været medvirkende til problemet i første omgang. Hvis man spørger en læge i dag om kost kontra piller er der ikke særlig meget tvivl om hvad de generelt vægter.

Nå tilbage til hypes og skurke… Sukker har nu i ret i så lang tid, været udråbt af mange (og mig selv) til den helt store bad guy i forhold til livsstilssygdomme osv. Ingen tvivl om at sukker er stærkt vanedannende og fedende og at beslutningen om at skifte fedt ud med sukker i vores mad har været fatal i fht folkesundheden. Alle mennesker kan vist blive enige om at sukker er en fornuftig ting at spare på!!! Men jeg tænker bare… at tænk nu hvis alle sukker propagandafilm og andre skræmme kampagner, er betalt/sponsoreret af folkene bag den stigende erstatningsindustri. Ja nu tænker I nok – what she said ??? Og nej jer er ikke blevet fortaler for sukker, men er efterhånden ikke længere sikker på at det nødvendigvis er den helt store synder. Ingen tvivl om at high-fructose corn syrup er noget man klart skal holde sig fra – men det er jo for filan også forarbejdet i en grad så vores kroppe slet ved hvor den skal gøre af det. Udover sukker er der e- numre, tilsætning, gær og gluten elementer i næsten alt den mad vi køber. Man skal virkelig have de stærke briller på og nærlæse enhver varedeklaration for at ungå alt for meget tilsætning. Hvad nu hvis vi har stirret og blinde på sukkeret i sig selv ? Jeg mener at alle de produkter der indeholder sukker ( og usundt hærdet fedt??) som oftest også indeholder smagstilsætning.  Hvad hvis det er mononatriumglutamat(storhader det!!!) og anden smagsfremmende kemi, der gør børn ADHD agtige og ikke sukkeret? Hvad hvis det er aspartam og gærtilsætninger der giver overvægt og depressioner? Jeg synes denne her debat er på samme tid spændende og skræmmende. LCHF virker jo på eks.overvægt også selvom man nærmest lever af ost, bacon, fedt og drikker lighsodavand til – det gør det !! Men man kan jo diskutere hvor sundt det er på den lange bane. Jeg spiser jo selv en nærmest "overartig" kost der er lavet fra bunden af. Jeg spiser mad, der er supervarieret, får mine grøntsager, sunde fedt og gode proteinkilder. Men det gør jeg fordi jeg prioriterer det himmelhøjt og ikke skal lave mad til mange mennesker dagligt. I know, jeg er mega priviligeret og samtidig nyder jeg at stå i et køkken. Jeg har på egen krop mærket hvad det gør af forskel at spise mere eller tilsætningsfrit. Og jeg er ikke så meget i tvivl længere…

Lang diskussion som jeg slet ikke er færdig med her på bloggen. Hvis I synes noget så giv lyd.

 

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Kroppen, mig og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Flere sukkertanker…

  1. Maria skriver:

    Jeg har tænkt meget det samme mht sukkeret, faktisk. Ingen tvivl om, at jeg helst undgår sukker (!!) hvis jeg har et valg. Når jeg laver mayo selv putter jeg ikke sukker i, jeg strør ikke sukker i salatdressing og sådan. Men tit hører jeg den blandt nye LCHF'ere (især nye, men også garvede) at "den her er jo sukker- og kulhydratfri = godt". Her tænker jeg lidt oftere "Ej, comeon. Det er måske en spsk sukker i hele portionen. Det er nok ikke det, der slår dig ihjel skal du se..". Altså Walden Farms sirupper (totalt kaloriefri), lightsodavand, Isischokolade.. Men altså, så vil jeg hellere tage de ekstra kalorier med og få noget rigtigt sukker! Vi er enige om, at sukker ikke er "mad" i samme omfang som så meget andet. Men sukker (og kokossukker, hjemmeslynget honning fra egne bier, birkesirup etc.) er meget lettere for kroppen at se som mad. Lidt men godt. Og er det egentlig ikke bedre at være lidt rund af sukkeret end at være en streg fyldt med kemi nok til at lave et nyt Tjernobyl??

    Maria.

    • louiee skriver:

      Hej Maria 

      Har kun et at sige – jeg er fuldstændig enig!!! Erstatninger giver aldrig tilfredstillelse og livskvalitet – to ting kan man ikke måle på buksestørrelsen 😉

      Tak for dit indspark 🙂

      Mange Hilsener Louise

  2. Rikkeprikke skriver:

    Jeg er sådan set også enig her. For mig er der flere sider af det.

    Mit første kriterie i min kost er, at det er ægte! At min mad er lavet af mad, punktum. Her hører sukker ind under, men i små mængder og ikke sådan noget 300 gram i en kage. Jeg bruger ikke sukrin, stevia og what ever, for jeg er ikke tryg ved det. Jeg bruger helt almindeligt sukker (sjældent), jeg bruger lidt kokossukker, og jeg bruger ahorn sirup og honning. Det ved jeg hvad er. Det føles ok. Det er ægte. Alt andet er dømt ude. For jeg tror også på, at det er alt det kunstige, der fucker os op på så mange planer, at det skræmmer mig voldsomt! Hvis jeg nogensinde skulle få en kostrelateret sgdom, så ville det klart være den der angst for mad, der ikke er rent.

    På den anden side, så ved jeg, hvordan både min datter og jeg reagerer på sukker. Ingen af os har særlig stor tolerance, og mere vil have mere og mere og mere. Min søn reagerer på en anden måde, ligesom min mand. De udvikler sig ikke til sukkermonstrer. Og her er det altså ligegyldigt, hvor naturligt det er, hun reagerer voldsomt på sukker i større mængder som f.eks. til fødselsdage osv. Og når hun får fredagsguf f.eks, nærmest uanset hvad det er.

    Så, mine tanker er, at bruges sukker på den måde, som det oprindeligt var intentionen fra naturens side, at forsøde livet ind i mellem, så be my guest, men på den måde det bruges i dag, kan kroppen slet ikke styre.

    Og msg…ud med det! Det er der, lorten ligger begravet, det tror jeg på.

    • louiee skriver:

      Hej Rikke

      Lige præcis – der er altså nogle af os ( ahem !!) der er ret så sensitive på sukker. Os på hvor det kan have fatale konsekvenser, at bruge det i større mængder. Herhjemme bor der 3 (naturligt slanke) mennsker foruden mig selv der også reagerer stærkt på sukker – dog uden af blive tykke af det! Men de craver det alle, når det kommer ind i større mængder. 

      Sukker i små mængder til fest – hvis man tåler det !! Tænker man gør børn der er sensitive en stor tjeneste, ved at fortælle dem at de tåler de dårligt og at det absolut ikke skal fylde meget i kosten.

      Mange Hilsener Louise

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code