En dejlig let farverig og sprød salat, der kan bruges som tilbehør til det meste kød og fisk. Jeg lavede oprindeligt denne portion til en kamsteg i stedet for en traditionel varm rødkål.
Dette er en stor portion til rigtig mange mennesker. Hvis der bliver rester holder den sig fint nogle dage på køl.
Indhold:
1 lille øko rødkål
2 røde peberfrugter
50 gram pecannødder
50 gram græskarkerner
50 gram piniekerner
150 gram cherrytomater
1/2 dl avokakoolie
3 spk hvid balsamico
salt og peber
Snit kål og peberfrugt i strimler og bland sammen med halverede cherrytomater. Bland balsamico og avokadoolie med salt og peber. Rist piniekerner og græskarkerner på panden i lidt olie og salt. Hæld dressingen over salaten og top med ristede nødder og frø.
Server efter lidt tid på køl eller med det samme
Meget lækkert. Tak.
Hej Flemming
Selv mange tak og god jul 🎅🏻
Mange hilsener Louise