Min søster har før brillieret med dejligt søde gæsteblogger indslag her på sukkersensitiv. Her er endu et bud på de crispy chokolader. Bare i doven udgave, hvor man blander det hele sammen og får et præcis ligeså godt resultat. Ikke helt så fancy i udseendet – men her er det smagen der bliver gået efter. Og den fejler absolut intet. Super lækker snack at have stående på køl til weekenden.
1 portion
100 gram chokolade (brugte 100%)
150 gram mandler
3 tsk sukrin
75 gram smør eller 50 gram kokosolie (jeg laver dem med kokosolie)
Tænd for ovnen på 175 grader.
Hak mandlerne i passende størrelse i en minihakker eller i hånden. Bland mandlerne med sukrin og læg dem på bagepapir og giv dem en tur i ovnen 10-12 min ved 175 grader. Imens mandler og sukrin rister i ovnen ( vend dem en gang i mellem) smeltes chokoladen, sammen med smørreteller kokosolien) over vandbad. De nu let ristede mandler blandes med den smeltede chokolade/smør blanding. Blandingen hældes nu i en firkantet form og sættes på køl. Når det et par timer senere er stivnet skæres det i firkanter og nydes. Opbevares på køl så længe som muligt