Chokoladekage

Print Friendly, PDF & Email

IMG_3474

Denne her chokoladekage er virkelig nem at lave. Sagde damen der ødelagde første portion, fordi hun  var i tornadomode og lavede for mange ting på en gang.. tsk tskblush

Jeg er jo ellers ikke normalt den store dessertkok, men fik smag for kagen hos min lillesøster til en fødselsdag for nylig. Opskriften kommer oprindeligt fra Madbanditten – kage med fire ingredienser. Min kage indeholdt hele 5 ingredienser… Dette var runde 1 på kagen og bestemt ikke sidste gang jeg laver sådan en. Næste forsøg bliver på fredag, til de piger jeg skal have besøg af – prøver en med appelsinskal. Og ja I læser helt rigtigt i min opskrift – jeg har brugt rørsukker surprise Det er dog i en så forsvindende lille mængde i forhold til smør og chokolade andelen – jeg gik ihvertfald fri for blodsukkerudsving på kagen. Dog må jeg stadigvæk advare om, at den er rimeligt farlig at bage hvis man er alene. Og alle ingredienser er sjovt nok nogle jeg som oftest altid har i huset…

Denne kage på billedet her er en halv portion. Har kun en lille springform så det passede med 1/2 batch.

Opskriften her er dobbelt op til en almindelig springform 24-26 cm

Chokoladekage til ca 10 personer 

200 gram chokolade med mindst 70% (jeg brugte 92% fra Bjørnstedt)   IMG_3472

200 gram økosmør

2 tsk vanillepulver

4 æg

60 gram rørsukker

Smelt chokolade smør og sukker over et vandbad. Hæld massen over i en skål og pisk æggene godt i. Tilsæt vanillepulver, appelsinskal, kardemomme, kanel eller whatever smag du gerne vil tilføre kagen. Bag kagen i en springform foret med bagpapir, nederst i ovnen ved 170 grader i ca 30 min. Sæt kagen på køl i mindst 8 timer før servering. Kagen kan serveres som den er eller med bær og flødeskum. 

P.S. man behøver ikke fortære HELE kagen på en gang …. Den kan holde sig adskillige dage på kølwink

IMG_3555

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Æg, Opskrifter og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code