Jeg har altid været helt syg med retten her. I alt den tid jeg har spist low carb ikke fået lavet en lowere carb udgave end den originale udgave med kartoffellåg. Før i tiden lavede jeg altid sheperds pie med oksekød, men denne version er lavet med lam. Havde indkøbt en butternut squash og en tilfældig dag hvor jeg ikke havde fået handlet opstod ideen. Mit eneste indkøb blev nogle champignons for kødet lå i fryseren
Virkelig et godt resultat hvis jeg selv må sige det. Godt nok er det mange år siden, jeg har fået the real deal – men det her var virkelig velsmagende. Jeg er fan…
1 portion til 4 personer :
1 butternutsquash
400 gram hakket lammekød ( frossent fra Irma)
1 stort løg
1 fed hvidløg
250 gram champignons
2 gulerødder
2 store spk smør
1 tsk tørret rosmarin
1 tsk tørret timian
1 tsk herbarmare urtebuillon
Peber ( bruger altid pebermix fra santa maria)
100 gram friskost gerne philadelpiha eller gedefriskost
Start med at skære butternut squash i mindre stykker og kog mørt i ca 15 min. Hæld vandet fra og tilsæt friskost, timian, salt og peber. Mos med en stavblender eller el-pisker.
Brug gerne en stor (sauter)stegepande og svits løg, gulerødder og champignons i tern. Tilsæt hakket lammekød og brun det godt af. Tilsæt peber, rosmarin, hakket hvidløg og herbarmare. Lad simre lidt sammen og læg derefter i et ildfast fad.
Top med butternut squash blandingen og bag ved 200 grader i ca 30 min.
Holder sig fint på køl et par dage og er også fryseegnet.
Kan serveres helt som den er, eller med ketchup og grøn salat on the side. Enjoy