Hokkaido Fritter

Print Friendly, PDF & Email

IMG_4196

Når man har spist sig lidt træt i de ellers så gode bønne fritter kan det være en fordel at have et alternativ. Jeg er i den grad tilhænger af sæson spisning og synes derfor at disse hokkaido fritter er perfekte her i vinter/efterårshalvåret. De er super nemme og inspirationen har jeg som så mange gange før fra Madbanditten.

Jeg er vild med både hokkaido og butternut squash. Bruger dem ofte som alternativ til mos, men de gør sig begge ganske fortrinligt som fritter. Til 2-3 personer kan man bruge en hokkaido og til flere skal man nok bruge to eller en butternut.

Til en portion brugte jeg : IMG_4192

1 alm øko hokkaido

50 gram smeltet smør

 Flage salt og timian

Skær hokkaidoen i 1/2 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir på. Smelt smørret og hæld over dem. Slut af med flagesalt og rigelige mængder timian på toppen og bag i ovnen på 200 grader varmluft i ca 20 min – vend forsigtigt undervejs i processen da de kan være lidt porøse.

Server med en syrlig bearnaisedip og en protein kilde.

Min bearnaise dip er lavet af Hellmanns mayo, estragon eddike med rund hånd, hakket frisk eller tørret skalotteløg samt frisk eller tørret estragon efter smag.  

Kan sagtens spises dagen efter i madpakken.

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman - nu indædt real-foodie...
Dette indlæg blev udgivet i Opskrifter, Tilbehør og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code