De her fætre blev altså gode – og nemme er de ovenikøbet også. Kød og grønt i en pakke og noget man kan lave klar og sætte i ovnen inden man skal spise dem- jeg er fan !
3 – 4 personer
500 gram gram hakket oksekød
3 auberginer
1 dåse flåede tomater
200 gram revet ost med smag ( jeg brugte primadonna)
1 lille dåse konc. tomat pure
1 revet gulerod
1 stort hakket løg
1 fed hvidløg
1 skviis rød balsamico
salt, peber , oregano, basilikum, merian, rosmarin og peber.
Skær auberginerne i halve og bag dem i ovnen på 200 grader i ca 20 min. Imens de bager laver du kødsaucen.
Brun kødet af på en stor sauter pande. Tilsæt tomat, krydderier, løg gulerod, balsamico og hvidløg.
Når auberginerne er bagt nogenlunde møre tømmes de for kød og dette hakkes og fyldes i kødsaucen. Mens saucen simrer river du osten. Fyld til slut saucen i de tomme auberginer og gratiner med ost på toppen. eventuel overskudsfyld kan bages i et lille ildfast fad og ligeledes gratineres med ost. bag Auberginerne i ovnen på 200 grader varmluft til osten bliver gylden.
Server med sprød salat på siden.