Medicin fri ?!? #2

Print Friendly, PDF & Email

IMG_1632

Det er for vildt det her…surprise

Jeg tør næsten ikke tro på det selv. Der er nu gået  over en måned fra jeg slap min immundæmpende medicin. Søndag den 27. Marts for at være helt eksakt. Jeg har fulgt min glutenfri, sukkerfri, komælkefri og kaffe reducerede kost så godt som muligt siden mit sidste indlæg. Jeg er enkelte gange, blevet udsat for lidt fløde i mad, hvor jeg har været ude at spise. Jeg bryder mig ikke om, at bestille noget jeg ikke er sikker på, for at spørge om der er mel, sukker eller mælk i det på en restaurant – på trods af at jeg betaler dem for at lave maden til mig… Jeg bliver stadig ekstremt udfordret, når især mennesker jeg ikke kender godt, står med et måbende udtryk, når jeg næsten ikke kan spise noget af den mad der bliver serveret. " HVAD SPISER DU SÅ ???" Jeg har skrevet om det masser af gange her på bloggen, men det er stadig et issue i min verden. Jeg HADER at komme i centrum på grund af mine freaky spisevanerfrown Jeg vil gerne være i centrum i et selskab – men helst ikke på grund af mine madvaner. Det at være gluten og sukkerfri forstår de fleste.. men ingen kartofler, ris, fløde, ost og bælgfrugter ??? Hvad spiser og lever damen der mon af… Svaret er simpelt – MAD wink De fleste mennesker har simpelthen ikke fantasi, til at forestille sig, hvordan mine måltider ser ud. Mit svar er efterhånden, at det er kompliceret, men det er jo en løgn… Jeg orker bare ikke at forklare mig, for i sidste ende at blive dømt på det. Jo,  jeg kan godt se hvad folk tænker og jeg synes det er lidt uretfærdigt ! Jeg blander mig jo ikke i deres kostvaner – med mindre jeg bliver betalt for det laugh Jeg har aldrig brudt mig om, at forsvare min måde at spise på! Jeg har som alle andre ( her i den vestlige verden) et valg  med hensyn til kost og det valg er jeg ikke altid klar til at skulle forklare eller forsvare. Jeg bliver hurtigt et ophedet debat emne i et selskab, fordi det ender med, at de folk der spørger mig om min kost, ender med at forsvare deres måde at spise på. Mad er i den grad noget socialt og i DEN GRAD forbundet med følelser. Så har jeg ikke sagt for meget… Jeg er ikke mavesur på alle jer der spørger af nysgerrighed, undrer mig bare stadigvæk lidt over, hvorfor det er socialt acceptabelt at skulle på skafottet for at fravælge ting i sin kost. 

En laaang forklaring på, hvorfor det er svært at undgå mælkeprodukter fuldstændigt…

Og indrømmet har jeg haft sygt svært, ved at holde mig på de to kopper kaffe – til gengæld har jeg haft indtil flere dage helt uden chokolade. Kaffen er simpelthen min største udfordring, men jeg har valgt at tro, at det ikke er det der vælter læsset for mig. Mælke produkterne savnede jeg kun de første par uger og var lidt piv piv over det ( synd for mig at jeg skal undvære !!) Men nu er det som med alle andre ændringer, bare blevet til en vane, jeg slet ikke giver energi eller savner.

Status p.t. på resultater er … ta dah… Mindre psoriasis !!!! Jeg tror ord har svært ved at forklare, den glæde jeg føler ved det…men den er stor heart

Jeg har følelsen af den største taknemmelighed over,, at min krop er med mig i det her. Jeg har udover mine få ændringer i kosten, svært ved at forklare hvorfor, at der er blevet mindre psoriasis Jeg mener, jeg har sluppet noget medicin, der før har hjulpet mig af med skidtet… Jeg er lidt uforstående her ?!?

Måske medicinen har stresset kroppen mere end den har hjulpet. Måske har min intuition om at slippe det været rigtig og kroppen har været klar, til at bekæmpe de autoimmune symptomer netop nu. Måske den immundæmpende effekt fra medicinen har kæmpet med min efterhånden ret så stærke krop og har resulteret i den mængde psoriasis jeg havde. Måske er det en sund gluten og sukkerfri kost der endelig har sparket ind som et værn…

Ingen ved om min psoriasis har trukket sig tilbage, for at komme retur med fornyet kraft… Det er en angstprovokerende tanke og ikke til at vide noget om, men jeg vil helst tro det modsatte.

Anywho … Jeg er stålsat på at fortsætte som jeg har gjort her den sidste måned. Hvis det her lykkes for mig, lover jeg verden ikke får fred, for den viden jeg har tilegnet mig devil 

 

Follow on Bloglovin

Om louiee

Louise 39 årig kvinde fra nordsjælland, kostnørd, interesserer sig for træning, sundhed og velvære. Tidl. sukkernarkoman – nu indædt real-foodie…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Medicin fri ?!? #2

  1. Eva/eskyum skriver:

    Skønt for dig! Krydser fingre og håber, at de gode resultater varer ved 🙂 

    Kh Eva

  2. Anne skriver:

    Hvor fedt!!! Stort tillykke.

    KH Anne

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code