Om mig

cover

 

Jeg har virkelig længe gået med en trang, til at dele mine erfaringer omkring kost og træning med et lidt større publikum end dem der omgiver mig i dagligdagen. Jeg tror efterhånden også de er slidt op af, at høre på al min madsnak..

Jeg hedder Louise og er 38 år og bor i Nordsjælland.

Jeg har gennem de sidste 11 år, siden jeg var 25 været på alle mulige kostændringer i alle retninger – bare spørg min familie. Primært har jeg lagt kosten ,for at opnå sundhed og velvære- men bestemt også, for at kunne lukke mine bukser i str 38. Noget som i perioder har været næsten umuligt for mig. Jeg har tøj i klædeskabet fra 42- 36 alt efter status p.t.

Jeg har altid været passioneret vild med mad, men heldigvis også motion.

Denne blog handler om min rejse gennem maden og især mit meget følsomme forhold til sukker.

Jeg har så længe jeg kan huske været en kæmpe sukkergris- en af dem med slik i lommer,tasker,bilen,bordet,skabet,lageret og hemmelige fjernlagre!!

Jeg har i mange år, kunnet finde en hidtil uset stor lykke, i en pose blandet fra den lokale tankstation.

Jeg bagte kager og spiste slik til den helt store guldmedalje og gjorde jeg ikke det spiste jeg brød og pasta i lige så rå mængder- jeg var det jeg idag ved er en kulhydrat junkie. En person der er ekstra sukkersensitiv og reagerer på blodsukkerudsvingene med at have vild arm= (arm der ukontrolleret kører fra matadormix til mund, indtil der er ikke er mere) En meget ulykkelig situation, når man lige har aftalt med sig selv, at kun tage et par stykker af hensyn til bukseknap og hul der gerne skulle mødes.

Jeg har været medlem af diverse slankeforeninger med point systemer og lign. og vekslet alle points til SUKKER i en eller anden form… Jeg har prøvet samtligt kure i bøger og har en rekord stor samling kost og slankebøger.

For at råde bod på alt det usunde, slæbte jeg mit tilsukrede korpus rundt i de nærliggende skove, for at komme af med det overflødige energiindtag… I  februar 2009 indrømmede jeg endelig overfor mig selv, at jeg var sukkerafhængig og vinkede en gang for alle, farvel til det hvide junk.Troede at nu var alle mine problemer med vægten løst… men ak nej.

Jeg og i særdeleshed mine omgivelser troede stensikkert, at jeg var tæske spiseforstyrret..1000 regler om mad for at tabe sig for derefter at falde i igen. Nogle uger var jeg på knusende 1000 kcal om dagen mest grønt,frugt,magert kød og lidt rugbrød og trænede omkring 12 -14 timer ugentlligt- og kunne ikke forstå at jeg konstant var træt, tvær, ulykkelig og udmattet – for jeg levede jo sundt og efter anbefalingerne ikk???

Træt og ked af min kontstante yo-yo tilværelse kastede jeg mig over metabolic typing og fandt ud af gennem bogens test, at jeg skulle have meget fedt og protein, for at være mæt og glad, men jeg turde ikke, for jeg vidste jo, at fedt skal man spare på, hvis man vil tabe sig… ikke sandt… Fandt senere ud af, at det er ligeså dumt at tro, at man bliver fed af fedt, som at man bliver grøn at grøntsager.

Min vægt var i perioder ganske lav – mindre end 60 kg (jeg er 1,68 cm høj) og steg til 72 rekord tid, når jeg opgav kalorietællingen og spiste mig mæt. Jeg drømte om fede oste, madder med smør mayonnaise o.s.v., men var hjernevasket af sundhedsstyrelsens madpyramider og fedtforskrækkelse. Efter omlægningen til LCHF kosten, vejer jeg stabilt lige omkring 70, som åbenbart er min krops idealvægt.The truth is… jeg ved ikke engang hvor meget jeg vejer mere, for badevægten er smidt ud. Kan selv godt lide at være mindre i omfang, men vil ikke bytte, for den fred jeg har sluttet med min krop- ikke mere krig og vægt tyrrani. Jeg tæller IKKE kcal mere, men kulhydrater, for jeg er meget sensitiv og lever bedst på bare grøntsager og ingen frugt. Anna Hallèn kalder de sidste kilo for trivselskilo og man kan sagtens tvinge kroppen til at have en lavere vægt, man skal bare kæmpe for at holde den der hele tiden. De dage er forbi for mig !!!

I sommeren 2012 læste jeg Andreas Eenfeldts bog Matrevolutionen… og gid jeg dog havde gjort det noget før. Foråret 2012 smed jeg den sidste bastion jeg desperat havde klamret mig til – fedtet- og tro mig det var angst provokerende. Lagde stille og roligt ud med at stege i lidt mere smør og kokosolie, spise flere fede fisk, mere pesto på grøntsagerne og flere hele æg. Jeg fortsatte derefter med at skrotte alt der bare smager sødt og skiftede ud med fedt i stedet..Kridtvandet i kaffen blev skiftet ud med piskefløde og jeg købte fede oste, fremfor den gummiagtige md 6 %. Min sult blev udskiftet med mæthed og tilfredshed i mange flere timer end før. 1. november 2012 spiste jeg full blown LCHF.

Jeg har været vant til at spise hver 2.- 3. time, ellers fik jeg det dårligt og humøret gik i bund. Nu kunne jeg pludselig glemme mad i 6 timer – følte mig totalt fri. Al mad smager efter min mening, bare bedre når der er fedt til eller i. Føler ikke jeg har mistet noget, men vundet noget meget bedre ved at skifte dele af min kost ud.

Udover de førnævnte fordele har jeg fået meget energi og livsglæde. Motion var en brutal pinsel den første måned for mig og jeg havde konstant blytunge og meget ømme ben. Kunne uden problemer køre en spinningtime, men løbeturene pyha de var hårde i starten. Jeg skruede gevaldigt ned for træningen, de første 4 uger og måtte bare acceptere, at det var sådan – for jeg kunne ikke løbe mere end ca 20 min ad gangen – meget at acceptere, for en der snildt kunne løbe, en time til halvanden uden de store anstregelser. Nu kan jeg igen motionere som før, bare jeg husker at drikke mere end tidligere, da mine væske depoter ikker er så store som før.

Status er nu at jeg ikke trænger til sukker og søde ting mere og jeg ikke har daglige blodsukkerudsving og fungerer meget bedre på den lange bane end før. Glad og for første gang i mit liv mæt på en rigitg god måde uden at hele tiden "crave " mere.

Har en fornemmelse af at mange deler min sukker romance og kender til alt eller intet. Savner det slet ikke…

 

25 kommentarer til Om mig

  1. Sofia skriver:

    Hej! At læse din historie har virkelig været spændende læsning! 🙂 Kan sætte mig 100 procent ind i det hele! Det er vildt. Jeg er SÅ kulhydratsensitiv, at man skulle tro det var løgn.. En skål havregryn kan jeg ikke engang styre. Der er noget, som slår klik i mig. Rører jeg først sukker, havregryn (eller andre lignende morgenmadsprodukter) brød, kage, pasta, tørret frugt eller noget i den stil går det galt for mig. Jeg vil så gerne leve efter LCHF principperne så vidt muligt. MEN, hvordan kommer man så langt med det, at man pludselig ikke føler trang til sukkeret længere? Det må da være en kamp! Er det virkelig fedtet, der gør det? For jeg har måske også tendens til at være for fedtforskrækket, skære fedtet væk og derefter falde i sukker/kulhydratfælden igen.. Har som dig været på et utal af kure,så folk omkring mig også opfatter mig helt spiseforstyrret. Slåsser kun med de sidste 4-5 kilo. Så, hvor længe tog det dig cirka, før sukkertrangen forsvandt? Og holder du dig helt fra det den dag i dag? 🙂

    Mange hilsner fra Sofia

    • louiee skriver:

      Hej Sofia 

      Godt at høre, at jeg ikke er alene.. for vildt at høre, at du også tænder af på selv havregryn, som jeg selv engang kunne overspise for vildt i. Jeg er også blevet møg træt af, at høre på mine omgivelser, der tydeligvis har troet jeg var sindssyg med alle mine madændringer.. Men de ved ikke hvilken kamp det har været at være evigt sulten. 1533 dage har jeg været totalt sukkerfri dag( har en tæller på telefonen) og er aldrig faldet i. Jeg var SÅ led og ked af mit "misbrug" og da jeg nåede til erkendelsen afhængig, vidste jeg, at der kun var en vej og det var aldrig mere!! Jeg har levet lowere carb i de sidste par år, men helt og fuldt LCHF siden 1. nov. 2012. Og ja både tørret frugt, stivelse og Metadon slik (sukkerfrit) fik mig i syndens hule og gav lyst til mere sødt – bonus mega oppustet og mavesmerter af luft!!! Det eneste der virkelig har virket på min sukker craving er, da jeg kom i ketose- dvs under 15 gram kulhydrat dagligt og det kører jeg stadig. Lettet over at være mæt og glad døgnet rundt. Jeg ved at det opfattes som meget ekstremt, men det virker bare på mig :0) Jeg opfatter ikke mig selv som spiseforstyrret mere og det betyder en hel del. Jeg er bare hyper insulin sensitiv og lidt anderledes i biokemien end andre… Sådan. Håber for dig at du tør tage springet ud i den rigtig fede kost- for det giver en ro jeg sjældent har mærket indvendigt. Ved godt at det er en øvelse efter mange års fedtforskrækkelse, men hvis jeg kan, kan andre også. Rigtig meget held og lykke med projektet- ønsker dig medvind på vejen.

      Mange hilsener Louise <3

  2. louiee skriver:

    P.S. vær endelig IKKE fedtforskrækket , men var meget varsom med både mængder af kulhydrat og proteinet..Og bebrejd ikke dig selv at du ikke gør tingene perfekt fra starten af.. det er en proces og øvelse at leve LCHF. :0)

  3. Sofia skriver:

    Wow, hvor er det imponerende, at du har klaret den uden sukker så længe! Virkelig. Det virker helt sindsygt i mine øre. LCHF er nok den eneste "kur"/livsstil eller hvad vi skal kalde det som jeg mangler at prøve. Jeg startede ligeså stille op igår og kører videre i dag. Kan mærke noget hovedpine og en stor trang efter sukker, som nok skyldes de sidste dages sukkerfest. Kroppen vil bare have mere. Håber på at kunne holde ud og få "omdannet" kroppen!

    Jeg har lige et par spørgsmål. Jeg træner meget og kan især mærke, at jeg mangler energi til træning, når jeg ikke får mine kulhydrater. Hvad spiser du før en træning?

    Hvad gør du når du spiser ude og kagen/desserten kommer på bordet? Er det ikke enormt frusrerende at sige nej, hver gang? Eller er det kun indtil det bliver en "vane"?

    Hvor længe skulle du "holde ud" før sukkertrangen var væk?

    Håber du får tid til at svare. Har virkelig læst dine ord igennem mange gange nu. Finder stor inspiration, da jeg virkelig kan sætte mig ind i alt hvad du skriver om din fortid. Det er mig, lige nu…

    • louiee skriver:

      Hej Sofia

      Der gik ikke mere end 14dage så  var jeg meget afklaret med mit valg, var meget lettet og kunne fortælle om min beslutning som noget jeg var stolt af. Det der hjalp var at jeg ikke behøvede forhandle med mig selv inde i hovedet- for jeg vidste at sukker var slut for altid- det gav ro og mening for mig – at kampen med hjernen var slut. Det tog ikke meget mere end et par dage så var den fysiske trang væk. Den psykiske trang vil nok være der som ex sugarholic resten af livet, ligesom ved alt anden form for misbrug. Synes ikke der er frustrerende at sige nej til kage og lign. ,oplevet tværtimod en stor respekt omkring det(mennesker der siger bare jeg kunne gøre det samme) og det motiverer også en hel del.Nu tænker jeg aldrig over det , for det er ikke en del af min verden længere og det giver fred indvendig. Men jeg elsker at lave smukke og velsmagende desserter til andre og se dem nyde det – meget underligt ikk? M.h.t træning er min krop helt ketogent kørende -dvs kører på fedt benzin. Jeg træner på ingenting og det fungerer perfekt. Gik dog noget tid efter jeg slap alle kulhyrdater – ca en måned før jeg kunne træne ordenligt som før. Er sikker på at hvis du er der hvor jeg har været er det at tage valget- ikke jeg skal men jeg vælger at stoppe fordi jeg ved det bliver godt for mig. Cool at jeg kan inspirere dig, giv endelig lyd så jeg kan give feedback og høre hvordan det går med dig.. spændende…

      Medvind og lykke på vejen ud af det hvide junk ;0)

  4. Sniff skriver:

    Kære Louise! 

    Jeg har i nogle uger fulgt med på din blog og er helt nybegynder på lchf. Jeg er også 168 høj, men vejer 75 kg og kigger drømmende efter dine 65 kg…. Jeg har virkelig svært ved at hitte rundt i mængderne for hhv carbs, protein og fedt. Derfor har jeg kastet mig over ShapeUp app'en, men jeg er meget i tvivl om hvor mange gram jeg skal have af hver… Jeg har sat app'en til 25 g kulhydrat, 75 g protein og 150 g fedt, men kan godt se at jeg nok skal endnu længere ned i carbs… Jeg synes bare at jeg nærmest skal snuse til lidt hytteost med grønt i og en enkelt latte, så er jeg over mine carbs…. Hvad pokker spises der ellers af grøntsager, hvis man skal holde sig under ?

    du har godt styr på hvordan du trives, kan du pejle mig en retning, hvor de 65-67 kg er for enden af tunnellen?

    kh 

    • louiee skriver:

      Hej Sniff

      Uha må skuffe dig og sige at jeg er nærmere de 68 lige p.t. – men har jo netop fundet ud af at det IKKE er tallet på vægten der gælder, men muskler og velvære !!! 

      Med hensyn til fordelingen af fedt protein og kulhydrat er trives jeg bedst på fordelingen 83-85% fedt, 13-14 % protein og resten carbs. Jeg drikker ikke mælk og spiser sjældent hytteost – der er for meget mælkesukker og carbs i for mig. Lav en low carb latte i stedet- de smager virkligt godt og er fyldt med mættende og sundt fedt – og gode til at forbedre fordelingsnæglen i regnskabet. Af kulhydrater spiser jeg bladgrønne grøntsager såsom spinat og grønkål, champignons, agurk, blomkål og asparges, de er alle meget low carb. Når jeg er i ketose som nu ligger jeg på ca 10 gram kulhydrat om dagen. Spiser lidt frisk kokosnød, macadamias og flæskesvær som snacks. Jeg holder meget øje med at ikke spise for meget protein, da jeg ryger ud af ketosen på det – så hellere lidt mere grønt. Det bedste pejlemærke jeg kan give dig er at lytte efter kroppens signaler. Det er ikke noget der sker over natten, men tager tid. Det er helt klart en øvelse at spise på den her måde, men det skaber helt klart forståelse om sig selv og ro og tro på at man arbejder den rigtige vej – noget en vægt ikke kan give svar på. Ønsker dig medvind på rejsen mod en sundere og slankere jeg – er sikker på du nok skal nå der til. Vend gerne tilbage til mig ved behov for flere svar. 

      Bedste hilsener Louise :0)

      • Sniff skriver:

        Kære Louise, tak for hurtigt svar 🙂 Jeg har regnet lidt på min procent fordeling og er landet på 17,5% på protein, 5% på kulhydrat og 77,5% fedt. Jeg fandt så også lige ud af at man kan trække kostfibrene fra kulhydraterne, det gjorde det mere tilgængeligt for mig, der svirrede på de 2 tomater og par agurkestænger og savnede mere grønt 😀

        Lyder vildt at man kan mærke sin krop SÅ godt, som du beskriver! Jeg har uden tvivl fået det meget bedre efter at have sløjfet så mange kulhydrater, en klar og tydelig stabilisering på alt i mig, humør, sukkertrang og snacking! Hurra!

        Når du stixer, hvor mørk farve går du så efter? Den helt mørke? Jeg ligger på ca midten af farvespektret, måske lige før…

        God søndag, nu vil jeg finde nogle gode opskrifter af dine og hygge mig med madlavningen!

        • louiee skriver:

          Hej igen :0)

          Ja der det med at mærke efter er altså først kommet med kosten her.. Så det kan jeg takke den naturlige mad for- tror på at mad og mentalitet hører sammen, bare tænk på hvor dårligt man kan fungere i hjernen med en masse sukker – hmm meget tankvækkende! Fedt at du så hurtigt kan mærke forskellen i egen krop – tegn på at der er godt for dig!!! Det lyder som en fin fordeling i fht ketose ,hvis ikke så spring grønt over bare et par dage, for at give en tændstik til fedtforbrændingen. Jeg kan ikke selv ligge så højt i protein som 17% max 14-15% før jeg falder ud af ketose, men prøv dig frem. Ellers federe kødstykker og kokosolie i te eller kaffe som mellemmåltid. For mig går det bedre an, med for meget grønt end for meget protein.

          Jeg bruger normalt blodketon måler da sticksne er for ustabile i deres meldinger. Men når sticksne er som du beskriver om aftenen lige før helt mørke ved jeg der er fut i fedtforbrændingen – bare de giver udslag. Der er nogen der siger at når man har været i ketose længe kan de stoppe med at give udslag, da man kun lige laver den mængde ketner man har brug for og ikke længere tisser ud!

          God søndag til dig i køkkenet :0)

  5. Janne skriver:

    Hej Louise 🙂 

    lige pt. Er jeg på paleo kosten, jeg synes dog denne kost fanger min interesse 🙂 

    Så jeg har lige et spørgsmål som jeg ønsker at få svar på: 

    Hvordan kan du dog komme op og spise så meget fedt hver dag, det lyder helt ufatteligt for mig? 

    Da jeg nok også er en smule fedtforskrækket, kunne dog godt tænke mig at smide de sidste par kilo 🙂 

    Meget indspirerende blog 🙂 

    – Janne

    • louiee skriver:

      Hej Janne

       Tak for de pæne ord og velkommen til :0) Synes også det var en udfordring i starten -netop fordi der skal  ret stor mængde fedt til før jeg er i optimal ketose. Men nu ja – det er blevet en vane for mig. Spiser macadamias, kokoolie i te og kaffe og kryddersmør, kød med fedtkant osv. Mange af de opskrifter jeg har liggende har høj fedtprocent! Jeg har lagt et par ugers maddagbog ind til oplysning om min kost. Trives vanvittigt godt i ketose både i humør og energi, har ikke lyst til at stoppe igen :0)  Var meget fedtforskrækket før og levede paleo ligesom dig, men ak og ve var sulten alligevel! Du kan jo give det et skud, man kan jo bare lade være igen hvis det ikke er noget.

      Hilsen Louise

  6. Nynne skriver:

    Hei Louise!

    Mange tak for en super inspirerende blog!

    Efter at have laest om dine erfaringer med ketogen kost, er det ligesom om en brik er faldet paa plads i mit "optimal-kost" mysterium! Jeg har hele tiden gaaet efter masser af protein-lidt fedt(og maaange groentsager), og mit problem har vaeret en konstant sult og utilfredshed. – det fedeste ved at laese din blog er at jeg nu ikke bekymrer mig om de skide groentsager og protein – og at jeg taenker mindre paa mad

    Jeg har bare lige eet sporgsmaal vedroernde overgang til ketogen kost – jeg foeler mig tit svimmel i faste-perioden, som svinger mellem 12-16 timer. Og det irriterer mig at jeg ikke kan traene paa tom mave, uden at det sortner for mine oejne. Er det normalt at foele sig svimmel? og hvad kan vaere aarsagen til det?

    Mvh Nynne

    • louiee skriver:

      Hej Nynne

      Tak for dine roser :0)

      Og dejligt at du ikke tænker så meget på mad og grøntsager – he he! Jeg var i relativt ret lang tid om at vænne mig til træning på tom mave. Jeg havde de første ca 2 mdr hele tiden ondt og var syret og træt i muskler i hoved. Jeg ved nu at det skyldes flere ting : den mest enkle løsning er vand med salt.. eller en kop bouillon før træning og så lige lidt mere vand. Jeg har altid drukket rigelige mængder -men på ketongen kost er jeg ca på 3 liter dagligt. Lav en lille test : drik et stort glas vand med en lille tsk salt i og se om du tisser det hele ud en halv time efter. Hvis du ikke gør havde din krop brug for det. jeg plejer at putte salt i min træningsdrikkedunk. De dage jeg glemmer det er jeg sulten og svimmel trods meget mad. Man udskiller mere salt gennem nyrerne på ketogen kost og skal være opmærksom på at man ikke lagrer vand i kroppen da man ikke har kulhydrat depoter mere. Jeg ved det virker – drik mere vand og spis mere salt og fedt end du tror du har brug for et par dage og se om der er bedring.

      Bedste Hilsener Louise

  7. Pippi skriver:

    Hej Louise 

    Jeg faldt over din side ved et tilfælde – har fulgt madbanditten det sidste halve år! Jeg er fuld af beundring for at du har fundet fred med din vægt og krop og følger dine eksperimenter med stor interesse. Jeg har, efter jeg har nærlæst din blog – spist for komme i ketose. Det tog en lille uges tid. Årsagen er at det er tillokkende, at kunne motionere i 12-14 timer – uden at ramme muren eller køre mentalt ned. Det mentale er faktisk det værste! Jeg har gennemført en Ironman i 2011 (og skal igen i juni 2014) og det var diskussionen med mig selv, der var det allerværste jeg nogen sinde har prøvet – skal/skal ikke – skal/skal ikke give op i de sidste 5-6 timer af løbet.

    Jeg har siden 1.juli spist striks LCHF og har indtil i lørdags (20.juli) ikke kunnet løbe eller gå på trapper uden at mine ben syrede fuldstændig til. Min puls bliver desuden vanvittig høj når jeg løber. Jeg har flere gange overvejet at gå tilbage til sukker, men fandt trøst i dit indlæg om "tunge ben i 2 måneder" og væbnet mig med tålmodighed (som ikke just er min stærke side). Det viste sig, at jeg ikke havde tænkt på, at kroppen ikke kan holde så meget væske, da kulhydratdepoterne er små. Den sidste uge har jeg været i Paris, hvor det er 30-35 grader varmt, og det var først, da mine led begyndte at gøre ondt, og jeg havde det som om, jeg var gået sukkerkold (hvilket jo ikke er muligt), at jeg blev opmærksom på, at jeg måske havde saltmangel (har prøvet det før)! Jeg spiser ikke længere ret mange forarbejdede fødevarer, som typisk indeholder salt og jeg salter stort set ikke min mad. Jeg fandt et sted at købe salttabletter og dagen efter var jeg i stand til at løbe igen – stort set som før! Jeg har ikke oplevet noget vægttab af betydning i de 3 uger (og der er rigeligt at tage af), hvor jeg har spist LCHF, herunder de sidste 12 dage i ketose, men må erkende, at stress har en negativ indflydelse på vægttab. Det tog mig lidt tid at finde ud af, hvorfor jeg egentlig var stresset, og nu håber jeg at se frem til vægttab. 

    Mange tak for en fed blog og svar på spørgsmål, jeg ikke kan finde andres steder!

    Pippi     

    • louiee skriver:

      Hej Pippi

      tak for dine roser og godt at du kan bruge min blog. Det med saltet, væsken og fedtet er meget vigtigt og bestemt nøglen til den ketogene diæt – det tog også mig tid at erfare mig frem til – utoligt hvad sodium brist kan føre til- de salttyper der er bedst er seltin og himmalaya salt . Uha kender selv til den med manglende vægttab , stress osv, men tænkt at du hele tiden er på vej og tranformerer kroppen sundt indefra og gør glad. God vind med den strikse LCHF som jeg netop her på min ferie er lidt ude af – det kan mærkes!!! Lyder sært men glæder mig til ketosen igen efter ferien ,der trives jeg bedst.

      Bedste Hilsener og god vind fremad Louise

       

       

  8. AneC. skriver:

    Hej Louise.
    Først og fremmest TAK for en fantastisk blog med en masse god inspiration, det er GULD 🙂
    Har nogle (en masse) spørgsmål som jeg håber du kan svare på! Jeg har pco og er altså insulin resistent og er blevet henvist til at spise denne kost, da jeg som dig er yderst sukkersensitiv.
    Har stortset levet 100% LCHF i 4 mdr nu, men på én eller anden måde føler jeg ikke det virker på mig, som alle andre beskriver at det virker på dem?
    Jeg har stadig total overspisningsflip, føler mig ikke altid mæt og har stadig sukkertrang og kæmpe blodsukkerudsving.
    Må dog indrømme at jeg sværger til nellies dellies, cola zero og sødemidler a la stevia, SØD, perfect fit osv. Jeg er fuldstændig sugar addict. Men har fået at vide at disse ting ikke burde påvirke mit blodsukker?
    Derudover har jeg efter kostomlægningen oplevet en markant stigning i min fedtprocent. Jeg er helt normalvægtig med et bmi på 18.5 og træner nogle gange om ugen. Men efter den nye kost har jeg tabt muskelmasse og steget i fedtprocent på den samme træning – er det ikke underligt?
    Til sidst vil jeg høre dig hvordan du bærer dig ad med at måle din kulhydrat pr. dag? Jeg har en mistanke om at mit kulhydratindtag er for stort pr.dag. Jeg spiser en del (læs: maange) nødder i form at paleobrød mm. om dagen, og er tilmed ret glad for både skyr og mælk i kaffen, dog oftest laktosefri eller sødmælk.
    Og til sidst, hvad er dit forhold til alkohol i fht. insulin og sukkersensitivitet?
    Undskyld denne lange stil, håber du kan overskue at svare!
    Mvh. Ane

    • louiee skriver:

      Hej Ane 

      Tak for dine rosende ord og glad for at du kan bruge min blog.

      Det her bliver lige lidt langt… men.

      Hvis jeg skulle foreslå dig noget ville det være at droppe især sødemidler i en lang periode, start med 1 mdr og se hvad der sker- jeg spiser det MEGET sjældent – da det trigger min sult og gør mig oppustet og ekstra sulten. Det er lidt øv I know men både søde midler, nødder og mælkeprodukter(også de laktosefri kan give udsving i blodsukkeret eller i det mindste øget sult – nogle mennesker reagerer især på aspartam og kan ikke tåle det. Har selv lavet mange forsøg på hvad der trigger mig af fødevarer, men det er selvfølgeligt individuelt. Hvis jeg var dig ville jeg i 1 mds tid kun vælge de fedeste mælkeprodukter(fed ost/smør, lidt piskefløde), få og meget low carb grøntsager, slet ingen sødt heller ej bær og lidt mindre protein( der er for store mængder bliver til sukker i leveren!!) Jeg holder selv styr på alle procenterne i min mad på madlog og ligger på 80-85% fedt, 12-13 % protein og 3-5% kulhydrat om dagen og har INGEN sukker trang. Men kan trigges af alle snacks til at overspise eks. flæskesvær, nødder, brøderstatninger og vin. Vin stopper forbrændingen og sætter forstanden ude af spil?? :0) Det er fedtet man skal spise sig mæt i – primært kokosolie, smør, ægte mayo osv. Efter et stykke tid på madlog er man inde i vanen og ved hvordan. Det er næsten umuligt( men man kan self godt) at overspise i fedt, man bliver sååå mæt at man ikke kan spise længe efter. Jeg kører derudover Periodisk faste og spiser 8 timer om dagen fra 11-19- det hjælper på insulin og mæthedsfornemmelse. Det var lidt meget info her, men prøv dig frem og vend endelig tilbage ved flere spørgsmål.

      Hilsen Louise

  9. AneC. skriver:

    Hej igen – tusind tak for et udførligt svar! 😉

    Jeg gik med det samme ind på madlog og har tastet alt ind siden. Det har dog gjort mig ret frustreret, for selvom jeg gør mig virkelig umage, kan jeg bare ikke komme ned på under 20g kulhydrat om dagen. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan du gør det?!

    Når jeg har spist virkelig, godt, sundt, fedt og heele tiden med restriktioner og LCHF i baghovedet lander jeg alligevel på omkring de 30g. 

    I dag bestemte jeg mig så for at være viiirkelig hardcore og VILLE altså ned under 20g, men landede alligevel på 23g kuldydrat, og derudover på 73g protein og 94g fedt. Jeg spiste omelet af 2 æg med en masse ost og en kvart rød peberfrugt til morgenmad. 1 sort kaffe med meget lidt sødmælk a la 15g. Til frokost, 100g ørredfilet, med agurk og et lillebitte stykke blomkål og en halv avocado – derudover hældte jeg rapsolie over. Til aften havde jeg ikke meget tid, så der fik jeg et kogt æg med mayo, 25g paleobrød med 45g øko spegepølse med et tykt lag smør under. Havde ikke "råd" til flere grøntsager pga. kulhydraterne, men føler nærmest ikke jeg har fået noget grønt overhovedet. Til gengæld har jeg i de sidste dage kun spist for ca.1200 kcal på en dag, for føler nærmest ikke jeg kan spise noget uden det går ud over kulhydratindtaget, og for den sags skyld proteinindtaget.

    What to do, hvad gør jeg forkert?! Kan det virkelig være rigtigt at jeg ikke engang kan få 150g grøntsager, hvis jeg også bare gerne vil ha' en lille smule nødder osv.? Hvordan får jeg det kulhdrat ned og fedtet op?! – Igen en meget lang stil til dig 🙂

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    • louiee skriver:

      Hej Ane

      Jeg spiser selv ikke så mange grøntsager og har ingen problemer med at holde mig under de 20 gram, er ofte nærmere de 10 når jeg er meget strikt. Hvis man vil under de 20 undlad grønt til morgen mad og drik eks. fedtkaffe eller kokosgrød i stedet.. Tror som sagt ikke at grøntsager er et must som eks. fedt og kød er. For min del er det vigtigere at få mere fedt, mindre protein og ryger ikke ud af ketose pga ekstra grønt. Tror egentlig bare jeg nyder ikke at skulle spise meget grønt som jeg har gjort i mange år – gør det når jeg har lyst. Vælger meget low carb grønt – champignons, spinat, salat og agurk. Fedt kaffe er den absolut bedste måde at hæve fedt% på og spis endelig fedt kød og fed fars. Prøv eventuelt et par dage uden grønt.. det gør jeg nogle gange for at spise mig mæt i primært fedt fra både macadamias, paranødder og LCHF oreos eller de nye smør kugler jeg har lagt på bloggen.

      Bedste hilsner Louise :0)

  10. Heidi skriver:

    Hej først vil jeg gerne sige superblog du har lavet.

    så har jeg lige et spørgsmål. Er på 5 dag af palæo kost. Føler bestemt ikke sult og er glad for maden… Men efter kulhydrat er droppet er jeg blevet tiltangede træt som i virkelig træt og har ondt i min krop…  Føler i den grad jeg piner mig selv til halvdøde men går ud fra, at det handler om , at min krop er mega abstinent og at det går over. Så har egentligt bare brug for, at vide om det er en normal reaktion eller ej og hvormange tid vil jeg have det af H til

    • louiee skriver:

      Hej Heidi

      Helt normal reaktion, det tager noget tid for kroppen at vænne sig til at køre fedtdrift fremfor kulhydrat. For mig to det et par måneder… husk at fedtet er din nye "benzin" og energi så spar ikke på den – heller ej salt og masser af vand.

      Hilsen Louise

  11. Bettina skriver:

    Hei der! jeg er fra Norge håper du skjønner hva jeg skriver ; Sukkersensitivitet : jeg har utelatt mye karbohydrater. Bare spiste nøtter og grønnsaker, samt fett og proteiner. Så spiste jeg litt brød på lørdag ( cheat day, bad idea!!) og det var som å skru på en bryter! Jeg vil bare ha mer og mer carb. Er dette vanlig? Er jeg sukkersensitiv?? Takk for fin blogg!!! Bettina

    • louiee skriver:

      Hej Bettina

      Og velkommen til – norsk er heldigvis nemt at læse så det går ok 😀 Vedrørende dit spørgsmål på om du er sukkersensitiv ved du bedst selv! Jeg mener om det skete at du havde mange cravings før du spiste lavkarbo? Når man ikke spiser mange kulhydrater til daglig kan man godt føle ekstra sult/cravings når man så pludselig får mange kulhydrater=insulinstorm i blodet. Men jeg kan tænke mig til at der må være en årsag til du har valgt lavkarbo kosten? Hvordan havde du det med brød/ sukker/ stivelse inden du valgte lavkarbo?

      Hilsen Louise

       

  12. Trine Andersen skriver:

    Hej Louise, hvor er jeg bare glad for at have fundet din blog, den er virkelig guld værd for mig. Den er super informativ, spændende og godt skrevet så jeg kan næsten ikke lade være med at følge med herinde. Jeg er lige faldet over den da jeg selv har haft store problemer med simple kulhydrater, og en dag da jeg sad og undersøgte om det var mig som var skingrende skør eller der rent faktisk kunne være noget om snakken, ja så faldt jeg simpelthen over din blog, og har læst med spænding lige siden. Jeg har aldrig været en stor sukkergris, og har altid spist en helt igennem gennemsnitlig kost, men alligevel har jeg lige så længe jeg kan huske altid været præget af spændingshovedpiner, migræne anfald og tiltider et humør som kun kan beskrives som værende lig manden fra snickers reklamen hvis jeg havde glemt at spise. Dn helt store synder har dog altid været slik (specielt vingummi) og andre søde sager, hvis jeg spiste mere end 3 vingummibamser så kunne jeg mærke at hovedpinen og kvalmen var på vej. Efter jeg fandt din blog har jeg så siden været hos lægen et par  gange, da jeg både mistænkte diabetes, candida og farvestoffer i vingummi for at være synderne. Alle test var dog negative, og jeg indrømmer at jeg havde taget til takke  med at det måske bare var mig som var helt skør. Men så var det at jeg fandt din blog, og lærte et nyt ord "sukker sensitiv". Endnu engang kørte jeg op for at snakke med min læge og fik lavet endnu en test (glukose belastning), den skejede helt ud, og jeg blev faktisk ret dårlig af den. Min læge mente at det kunne være et prej om at den nok var god nok med at min krop var eksta sensitiv over for glukose. Men mere kunne hun ikke se, derfor blev jeg rådet til at gå hjem og cutte simple kulhydrater ud af min kost, og generelt spise efter et lavt glykæmisk indeks. Hvis jeg fik det bedre, ja så var lægen sikker på at jeg var sensitiv overfor glukose, hvis ikke ja så var jeg jo lige fedt.

    men jeg har fået det bedre, har endnu ikke været dårlig siden jeg lagde kosten om, kun hvis jeg enkelte gange har fået spist noget med for højt glykæmisk indeks. (Er stadig ved at lærer hvad jeg kan, og ikke kan tåle hehe )

    Så jeg skykder dig en stor tak Louise, for havde det ike været for dig og din  blog, ja så havde jeg nok aldrig fundet ud af hvad jeg fejler. Og jeg havde stadigt været plaget af slemme migræne anfald næsten ugeligt. Så 1000, 1000, 1000 tak jeg er dig evigt taknemmelig for at jeg nu endelig kan sige med oprejst pande at jeg er glukose sensitiv. 

    Det betyder at jeg nu begynder at kunne se fremad og leve livet fuldt ud smertefrit, så for mig er du hermed ophøjet til en af hverdagens helte 😃😃😃 tak skal du have

    Mange hilsner fra Trine 

    • louiee skriver:

      Wow Trine 😀

      Sådan en kommentar du kommer med her varmer helt ind i mit hjerte <3 DU er ligepræcis en af årsagerne til, at jeg stadig har lyst til at udbrede mine egne erfaringer i den store verden. Hvor er det vildt at se din historie og overdejligt at du har fundet en vej ud af et liv med alt for mange besværligheder i form af dårligt helbred. Takker selv dagligt for at jeg fandt vejen ud af spisehelvedet. Tager imod din tak med stor taknemmelighed - fedt at du deler din historie med mig og læserne af bloggen. Det her betyder uendelig meget for sådan en lille blogger som mig. Selv mange mange 1000 tak 🙂

      Mange Hilsener Louise 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code